Sundhedsbegreber i madkundskab

De 4 sundhedsbegreber og definitionerne heraf: 

1. "Man skal spise sundt ellers bliver man syg"
- Sundhedsbegrebet er negativt, da sundhed defineres som fravær af sygdom.
- Sundhed ses som sygdommens modpol
- Sundhedsbegrebet er snævert, fordi der fokuseres på livsstilen.
- Budskabet "Hvis bare man lever sundt og hygiejnisk, spiser efter kostrådene, motionerer og lader være med at ryge og lader være med at drikke, så bliver man sund"

Denne sundhedsopfattelse er udbredt blandt os almindelige mennesker, i medicin verdenen, i pædagogiske sammenhænge og i sundhedskampagner.

Madkundskab: 
I madkundskabsverdenen vil der i dette sundhedsbegreb være fokus på madens fysiologiske egenskaber. (smagens fysiologi, fødevarens indhold af næringsstoffer, kostens ernæringsmæssige sammensætning) Her vil man være optaget af kostens betydning for et godt helbred og derfor også kigge på risikoen af sygdomme som fx overvægt, diabetes 2, hjerte-kar sygedomme og kræft.
Man vil beskæftige sig med hygiejne regler der kan forebygge fremkaldelsen af sygdoms fremmende mikroorganismer, og derved også beskæftige sig med de nyttige mikroorganismer og deres positive betydning for mennesker helbred.

2. "Sund mad skal smage godt. Ellers går det ud over livskvaliteten. Og det er ikke sundt" 
- Dette sundhedsbegreb ses som et udtryk for den enkeltes valg af livsstil (ligesom sundhedsbegreb 1)
- Sundhed har her 2 dimensioner: 1. En objektiv dimension, som handler om det sygdomsfrie liv.
2. Dem subjektive dimension, som handler om livskvaliteten, altså det æstetiske, det følelsesmæssige, de kulturelle forhold, og om oplevelsen af sammenhængen i tilværelsen.
- Sudhed og livskvalitet påvirker hinanden. (har man et godt liv, har man overskud til at være sund)
- Balance mellem det fysiske og det psykiske for optimal sundhed

Madkundskab:
Her vil man arbejde med kostens betydning for helbredet og med madens og madlavningens identitetsskabende og æstetiske sider. Her vil man også beskæftige sig med måltidets betydning i vores sociale liv og kultur, og med madens rolle i den enkeltes opfattelse af det gode liv. Igen arbejdes der med hygiejne, både de nyttige og de unyttige mikroorganismer.

3. " Man har selvfølgelig selv et ansvar for at spise sundt, men indretningen af samfundet har sin del af skylden for, at vi spiser usundt. Vi lokkes af reklamer, markedsføring og butikkernes udvalg af usunde fødevarer til at spise usundt, og vi har hverken tid eller råd til at spise sundt i hverdagen.  Samfundet burde indrettes, så det blev lettere at spise sundt og miljørigtigt"
- Sundhed ses her som fravær af sygdom
- Sundhedsbegrebet er bredt, da der her også ses på forhold i samfund, kultur og natur, som er med til at forme vores liv og sundhed. Fx er vores fysiske aktiviteter påvirket af rammer i skolen, på arbejdspladsen, og af lokalsamfundets tilbud og muligheder. "Levevilkårerne påvirker altså vores sundhed indirekte ved at influere på vores mulighed for at vælge livsstil"

Madkundskab:
Her vil man inden for dette sundhedsbegrebet arbejde med kostens, måltiders, hygiejnens og forbrugets betydning for helbredet, samt med den eventuelle sundhedsskadelige virkning af fødevarers indhold af tilsætningsstoffer og kemisk forurening.
Man vil også arbejde med hvilke faktorer der styrer vores forbrug og kostvaner, både samfundsmæssigt og markedsføringsmæssigt.

4. "Mad skal være sund, og den skal give nydelse, glæde og livskvalitet. Det har man selv et ansvar for, men det har samfundsindretningen også. Den burde hjælpe os alle til at leve sundere, mere miljørigtigt og med bedre livskvalitet"
- Her sammenfattes de forrige 3 tilgange til sundhedsbegreberne; mad, måltider, hygiejne og forbrug. Disse har på den ene side konsekvenser for sygdomsrisici og helbred, og samtidig er de en vigtig og værdigfuld æstetik og social del af vores kultur.
- Her ligges der vægt på livskvalitet, velvære, æstetik, følelser og mening med livet.
- Dette sundhedsbegreb er det mest omfattende, da det handler om sammenhængen mellem livsstil, levevilkår og sociale forhold og om det sygdomsfrie liv set i sammenhæng med menneskers forskellige opfattelser af, hvad livskvalitet er for dem.

Hvad omhandler sundhed i madkundskab så for mig? 
- Det er vigtigt at man ikke betegner sundhed som det kun at spise sundt, men at det også handler om at træffe nogle sunde valg.
- Det handler også om at man har en sund tilgang til mad, hvor der også er plads til usunde valg i små mængder.
- For mig er det vigtigt at se på sundhed som noget der kan være med til at forebygge sygdomme, men ikke som et decideret facit.
- og til slut handler sundhed om at man skal finde den stil der kan tilpasse sig til ens livsstil, som man kan leve med resten af livet.

Litteratur: Carlsen, Helle Brønnum og Annelise Terndrup Pedersen (2014): Madkundskab, Akademisk forlag, s 34-38.