1. Indledning
At
holde sine omgivelser pæne og rene er vigtige for langt de fleste, hvilket også
gælder i køkkenet. Rengøring har dog ikke kun en rent æstetisk årsag, og i
køkkenet er der især fokus på den hygiejniske rengøring, der har til formål at
fjerne og forhindre sygdomsfremkaldende mikroorganismer og bakterier i at
udvikle sig. (Carlsen, 2014) Rengøring og hygiejne i et madkundskabslokale er
derfor af største vigtighed, da mange mennesker, der alle af naturlige årsager
har bakterier og snavs på sig, befinder sig her og skal lave mad på samme tid.
Det er dog ikke kun den medbragte snavs, der skal tages højde for i et køkken.
Også den snavs, der forårsages af selve madlavningen bestående af dampe og
fugtighed samt rester fra madvarer, skal fjernes med varmt vand og/eller
rengøringsmidler, så køkkenet, dets overflader og redskaber ikke bliver en
legeplads for bakterier og mikroorganismer. (Hjelmkilde, 2002) Som
madkundskabslærer er det derfor af største relevans, at man besidder en viden
om forskellige rengøringsmidler og -metoder samt hvilke hensyn og
forholdsregler, der skal tages, når man beskæftiger sig med rengøring i
madkundskab.
2. Rengøring i køkkenet
På
baggrund af ovenstående kan man i et køkken skelne mellem køkkenhygiejne og
rengøring. Hvor køkkenhygiejne handler om den måde, vi behandler maden på, kan
køkkenrengøring defineres som den tilstand, vores køkken skal have, så vi kan
gennemføre en rigtig køkkenhygiejne og altså lave mad uden at skulle være bange
for at blive syge. For at opretholde en sådan god køkkenhygiejne gennem god
rengøring er det vigtigt at være bevidst om, hvilken slags rengøring og hvilke
rengøringsmetoder, der er nødvendige. (Carlsen, 2014)
Hovedsageligt
kan rengøring opdeles i tør, fugtig og våd rengøring, der kan udføres som
grundmetoder eller i en kombination. Er snavset tørt og løst og har siddet i
kort tid, aftørres det systematisk med en tør klud. Hvis du har en
mikrofiberklud, anbefales det at bruge en sådan, da den er af syntetisk
materiale og derfor binder støvet. Dette sker på grund af den statiske
elektricitet, der opstår ved gnidningerne mellem overfladen og kluden.
Har den tørre snavs derimod siddet i et stykke tid, skal man gøre brug af en fugtig rengøring. Her bruges en hårdt opvredet klud og mere systematiske bevægelser. De fleste materialer kan tåle en fugtig aftørring.
Har den tørre snavs derimod siddet i et stykke tid, skal man gøre brug af en fugtig rengøring. Her bruges en hårdt opvredet klud og mere systematiske bevægelser. De fleste materialer kan tåle en fugtig aftørring.
Er
snavset tørret ind i fedtede forbindelser, kalkaflejringer eller er den
fastbrændt, gøres der brug af en våd aftørring. Her overtørres overfladen
systematisk med en klud, der er dyppet i vand og derefter hårdt opvredet.
(Hjelmkilde, 2002)
Ud
over forskellige rengørings- og aftørringsmetoder er det især også vigtigt at
have øje for, hvad man skal gøre rent
i køkkenet og hvilke rengøringsmidler, der
bruges bedst i den pågældende forbindelse, hvilket følgende afsnit vil komme
med nogle eksempler på.
Arbejdsborde
I et
køkken er der selvsagt mange overflader, redskaber, kringler og kroge, der
kræver rengøring for opretholdelse af god køkkenhygiejne.
Først og fremmest er det af allerstørste vigtighed, at alle produktberørte flader holdes rene, hvorunder arbejdsborde også hører. Et arbejdsbord i et madkundskabslokale er udsat for og skal kunne holde til flere forskellige påvirkninger over lang tid, hvilket kræver, at det er lavet i et vedligeholdelsesmæssigt forsvarligt materiale, der samtidig er let at gøre rent. Et arbejdsbord tørres af løbende og efter brug med en hårdt opvredet klud. For det bedste og mest hygiejniske resultat bør man endvidere arbejde systematisk i aftørringen og starte ved den ene ende, hvorefter man i zig-zag bevægelser fører kluden hen over fladen, så det optørrede snavs til slut ender i den ene ende af bordet og tørres af med kluden.
Først og fremmest er det af allerstørste vigtighed, at alle produktberørte flader holdes rene, hvorunder arbejdsborde også hører. Et arbejdsbord i et madkundskabslokale er udsat for og skal kunne holde til flere forskellige påvirkninger over lang tid, hvilket kræver, at det er lavet i et vedligeholdelsesmæssigt forsvarligt materiale, der samtidig er let at gøre rent. Et arbejdsbord tørres af løbende og efter brug med en hårdt opvredet klud. For det bedste og mest hygiejniske resultat bør man endvidere arbejde systematisk i aftørringen og starte ved den ene ende, hvorefter man i zig-zag bevægelser fører kluden hen over fladen, så det optørrede snavs til slut ender i den ene ende af bordet og tørres af med kluden.
Service, knive og køkkenredskaber
Nogle af de redskaber, der bruges mest i et køkken, er uden tvivl forskellige former for service til servering, knive til at skære, hakke og snitte med samt diverse køkkenredskaber til brug under madlavningen. Derfor skal de naturligvis også holdes godt rene, hvilket i de fleste tilfælde kan klares ved maskinopvask eller opvask i hånden med almindeligt opvaskemiddel, der opløser fedt, snavs og fjerner bakterier.
Nogle af de redskaber, der bruges mest i et køkken, er uden tvivl forskellige former for service til servering, knive til at skære, hakke og snitte med samt diverse køkkenredskaber til brug under madlavningen. Derfor skal de naturligvis også holdes godt rene, hvilket i de fleste tilfælde kan klares ved maskinopvask eller opvask i hånden med almindeligt opvaskemiddel, der opløser fedt, snavs og fjerner bakterier.
Ved
opvask af knive skal man især være opmærksom på afgrænsningen mellem knivblad
og skaft, hvor der let kan samle sig snavs og bakterier.
Hvis der desuden er påbrændinger på forskellige skåle og fade, kan de enten gøres rene med varmt vand, sæbe og skuresvamp eller opblødes i en blanding med varmt vand og lidt brun sæbe.
Hvis der desuden er påbrændinger på forskellige skåle og fade, kan de enten gøres rene med varmt vand, sæbe og skuresvamp eller opblødes i en blanding med varmt vand og lidt brun sæbe.
Skærebrætter
Da skærebrætter er et af de redskaber, der altid kommer i kontakt med fødevarerne, er det vigtigt, at hygiejnen af disse altid prioriteres højt. Derfor kan man med godt udbytte benytte forskellige plastikskærebrætter i forskellige farver, alt efter hvad de skal bruges til. F.eks. rødt skærebræt til kød, hvidt til brød, og grønt til grøntsager. Plastikskærebrætterne rengøres bedst ved maskinopvask men kan dog også vaskes i hånden med opvaskemiddel. Bruger man skærebrætter af træ, skal disse vaskes op i hånden, da den stærke base i maskinopvaskemidlet ødelægger træet på længere sigt. Skærebrætterne af træ kan vedligeholdes ved at man polerer madolie ind i træet.
Da skærebrætter er et af de redskaber, der altid kommer i kontakt med fødevarerne, er det vigtigt, at hygiejnen af disse altid prioriteres højt. Derfor kan man med godt udbytte benytte forskellige plastikskærebrætter i forskellige farver, alt efter hvad de skal bruges til. F.eks. rødt skærebræt til kød, hvidt til brød, og grønt til grøntsager. Plastikskærebrætterne rengøres bedst ved maskinopvask men kan dog også vaskes i hånden med opvaskemiddel. Bruger man skærebrætter af træ, skal disse vaskes op i hånden, da den stærke base i maskinopvaskemidlet ødelægger træet på længere sigt. Skærebrætterne af træ kan vedligeholdes ved at man polerer madolie ind i træet.
Gryder, potter og pander
Gryder,
potter og pander vaskes almindeligt op i vasken med varmt vand, opvaskebørste
og opvaskemiddel. Er snavset tørret ind, kan man bruge en skuresvamp til at få
det væk. Er gryden brændt på, kan man hælde vand med sæbespåner ned i den og
derefter bringe vandet i kog.
Glaskeramiske
plader -
Sidder der madrester på pladen fjernes disse med en glasskraber, og pladen
vaskes med vand tilsat universalrengøring.
Spilder
man noget sukkerholdigt, skal det fjernes med det samme. Pladen er nemmere at
gøre ren, hvis den jævnligt smøres ind med et specialmiddel.
Induktionsplader
- Pladen
vaskes af med vand tilsat universal rengøringsmiddel.
Massekogeplader
- Kogepladen
skures med en hvid skuresvamp og afvaskes med vand tilsat universalrengøring.
Gasblus
- Ristene
tages af og lægges i blød i vand tilsat brun sæbe. Der skal bruges 1 dl. pr 5.
l. vand. Efter få timer kan risterne rengøres. Er der fastbrændte madrester,
fjernes disse med en hvid skuresvamp og vaskes derefter med vand tilsat
universal rengøringsmiddel.
Vask
Når det gælder køkkenrengøringen ender vasken ofte med at være et af de oversete områder. Den bør dog i langt højere grad komme i fokus, da den under hele madlavningen og gennem hele dagen er i kontakt med diverse madrester, væske og andet madaffald, hvilket på den måde gør den til et perfekt udviklingssted for bakterier og mikroorganismer. Køkkenvasken bør derfor flere gange i løbet af dagen børstes ren med varmt vand tilsat lidt universalrengøringsmiddel og efterfølgende aftørres med et stykke køkkenrulle, så tilbageværende vand fjernes, og væksten af mikroorganismer mindskes. (Hjelmkilde, 2002)
Når det gælder køkkenrengøringen ender vasken ofte med at være et af de oversete områder. Den bør dog i langt højere grad komme i fokus, da den under hele madlavningen og gennem hele dagen er i kontakt med diverse madrester, væske og andet madaffald, hvilket på den måde gør den til et perfekt udviklingssted for bakterier og mikroorganismer. Køkkenvasken bør derfor flere gange i løbet af dagen børstes ren med varmt vand tilsat lidt universalrengøringsmiddel og efterfølgende aftørres med et stykke køkkenrulle, så tilbageværende vand fjernes, og væksten af mikroorganismer mindskes. (Hjelmkilde, 2002)
2.1 Rengøringsmidler i køkkenet
Som
det ses i ovenstående oplistning, af nogle af de væsentligste rengøringsområder
i et køkken, er der mange forskellige elementer, der skal indtænkes i
rengøringen, når vi laver mad og arbejder i madkundskab. Til dette arbejde er
det dog også nødvendigt at vide, hvilke rengøringsmidler der kan og bør
anvendes til at fjerne snavset med. Der findes dog et utal af forskellige rengøringsmidler,
og det kan derfor være lidt af en jungle at finde frem til de bedstanvendlige,
deres indhold samt miljømæssige påvirkning. På trods af den store mangfoldighed
i rengøringsmidler er det dog et faktum, at langt det meste snavs kan klares
med så få midler som universalrengøringsmiddel,
håndopvaskemiddel og eddike. Derudover er maskinopvaskemiddel
naturligvis nødvendig, når der vaskes service o.a. i opvaskemaskinen.
Med
de tre/fire ovennævnte rengøringsmidler kommer man altså rigtig langt i rengøringen
af et køkken. Hvor universalrengørings- samt håndopvaskemiddel indeholder
overfladeaktive stoffer, der fungerer som emulgator og løsner snavs og fedt,
der dernæst flyder ovenpå vandet, er det eddikens fornemmeste opgave at løsne
og fjerne kalk fra fliser, elkedel mv. Forskellige rengøringsmidler har altså
forskellige funktioner, hvilke også kan tilskyndes deres surhedsgrad. Her er
både universalrengøring og håndopvaskemiddel mildt basiske, mens eddiken har en
pH-værdi på 3 og dermed med sin syre formår at fjerne mere genstridigt snavs og
kalkaflejringer. Det anbefales dog, at man hovedsageligt anvender mildt basiske
rengøringsmidler, da både meget sure og meget basiske midler kan være skadelige
for hud og negle samt for de materialer, de anvendes på. Som madkundskabslærer
er det dog vigtigt at have for øje, at eleverne i princippet ikke må arbejde
med rengøringsmidler af nogen slags, da disse kan indeholde kemikalier som
eleverne ikke må udsættes for. Samtidigt er det også er vigtigt, at eleverne
lærer vigtigheden af rengøring i et køkken, og man kan derfor med stort udbytte
bruge en undervisningsgang på at vise og fortælle eleverne om de forskellige
rengøringsmidler, så de får en idé om hvilke midler der faktisk findes.
Derudover er det ikke realistisk at eleverne slet ikke kan få lov til at vaske
op eller gøre rent uden nogen form for rengøringsmiddel, man kan derfor som
madkundskabslærer sige god for, at det eneste middel, de har med at gøre, er et
opvaskemiddel uden parabener eller parfume. Man kan altid kigge efter fx
astma/allergi mærket eller svanemærket hvis man er i tvivl om eleverne kan tåle
midlet. Derudover bør man naturligvis også kun bruge rengøringsmidlerne, når de
er nødvendige, og ofte kan en klud opvredet i varmt vand faktisk klare den lette
snavs.
2.2 Forholdsregler i madkundskabsundervisningen
I
madkundskabsundervisningen er det altså vigtigt at huske på, hvilke
forholdsregler for rengøring og hygiejne der gør sig gældende. Og det er især
også vigtigt at have for øje, at madkundskabskøkkenet skal fungere som et
hjemmekøkken og ikke som et industrikøkken. (Pedersen, 2009) Derfor skal
forholdsreglerne også laves derudfra, da:
“(...) Baggrunden er, at formålet
med undervisningen i hjemkundskab bl.a. er at lære eleverne at lave mad til en
privat husholdning. Skolekøkkener er normalt indrettet næsten som en privat
husholdning, og typisk tilberedes der mad i portioner, der svarer til en privat
husholdning.” (Pedersen,
2009)
Som
madkundskabslærer kan du på den baggrund med et formodentligt højt udbytte
fastsætte bestemte køkkenregler for, hvordan man skal begå sig i et
madkundskabslokale, samt hvorfor og hvad man skal gøre rent. På den måde kan
eleverne nemlig tage disse erfaringer og regler med sig og bruge dem hjemme og
senere i deres egen husholdning. I udformningen af reglerne bør man samtidig
inddrage eleverne, så de får en følelse af medbestemmelse og ejerskab over
reglerne, der deraf lettere forstås, overholdes og håndhæves. Derfor kan det
også være en god idé at hænge reglerne op i madkundskabslokalet, hvilke
eksempelvis kan lyde således:
-
Vi
rengør alt brugt service med opvaskemiddel og/eller sætter det i
opvaskemaskinen
-
Vi
tørrer borde og overflader af med en ren klud
-
Vi
rengør vasken og tørrer den af med køkkenrulle
-
Vi
sætter stolene op og tørrer spisebordene af med en ren klud
-
Vi
fejer og/eller vasker gulvet
For
at lære madkundskabsfagets forholdsregler kan man som lærer tage afsæt i
teorien om rengøring, hygiejne og mikroorganismer. Her kan det ofte være svært
for eleverne at få den fulde forståelse af teorien, og det kan derfor være en
god idé at sætte teorien i praksis.
Det
er også vigtigt, at læreren, i samarbejde med eleverne, uddeler og udformer
retningslinjerne for rengøringen, da det er ham/hende, der har det overordnede
ansvar for hygiejnen og egenkontrollen i madkundskabslokalet.
Når
fokus er på rengøring samt rengøringsmetoder og -midler i madkundskab, er det
som lærer også vigtigt at tænke over samt informere eleverne om, at det faktisk
ikke er nødvendigt at bruge særlig mange forskellige, dyre og skrappe
rengøringsmidler. Som tidligere nævnt kan simple midler som
universalrengøringsmiddel, håndopvaskemiddel og eddike fjerne langt det meste
snavs, og disse er samtidig ikke lige så skadelige for hud, negle og
materialer, som de skrappe blandingsmidler, der kan købes i stort antal, er. På
den baggrund vil det også være relevant at inddrage information om miljømærkede
midler i undervisningen, hvorfor de bør bruges, samt hvilken konsekvens skrappe
midler og deres indhold kan have for miljøet og for os som mennesker. (Carlsen,
2014)
Relevansen
af rengøring i både hjem og skolekøkken skal dog ikke kun prædikes og
praktiseres i undervisningen - der må nødvendigvis også forklaringer til.
Forklaringer og dybere undersøgelser, der har til formål at give eleverne en
større indsigt i køkkenrengøringens betydning med samtidige muligheder for at
trække paralleller ud i det virkelige liv. En sådan undervisning vil vi derfor
søge at synliggøre i opgavens næste afsnit, der vil indeholde en begrundet
undervisningsplan om agarøvelser og rengøring i køkkenet i madkundskab.
3. Undervisningsforløb om agarøvelser og rengøring af
køkkenet i madkundskab
Rengøring og hygiejne
|
|
Tema
|
Hvorfor og hvordan gør vi rent
i
madkundskab?
|
Antal uger
|
Tre undervisningsgange
|
Klassetrin
|
6. klasse
|
Kompetenceområde(r)/
kompetencemål
|
Mad og sundhed:
Eleven kan træffe begrundede
madvalg
i forhold til sundhed
|
Færdigheds- og
vidensmål
|
Hygiejn
Fase 1:
- Eleven kan anvende almindelige hygiejneprincipper i madlavning
- Eleven har viden om hygiejne-, opbevarings- og konserveringsprincipper
Fase 2:
- Eleven kan vurdere mads holdbarhed
- Eleven har viden om mikroorganismer
|
Læringsmål
|
Eleverne kan
-
Redegøre
for vigtigheden af rengøring i et køkken
-
Vurdere
hygiejnen i køkkenet vha. agarforsøg
-
Opstille
egne køkkenregler på baggrund af opnået viden om hygiejne og rengøring
-
Udføre
en grundig rengøring i køkkenet efter skema
|
Tegn på læring
|
Eleverne
- Taler
med hinanden om principper for god køkkenhygiejne
- Udfører
og udviser forståelse for agarforsøget, samt hvad det kan fortælle om
hygiejnen i et køkken
- Reflekterer
over egne erfaringer og viden og opstiller køkkenregler sammen med
klassekammerater
- Formår
at overholde egne køkkenregler i praksis
- Udfylder
skema for rengøringsmetoder og -midler og kan på baggrund af dette udføre en
hygiejnemæssig fornuftig rengøring
- Udfører
afsluttende agarforsøg og formår at reflektere over egen hygiejne og
rengøring.
- Sammenligner
afsluttende resultaterne af de to agarforsøg og studerer forskelle og
ligheder
|
Undervisnings
aktiviteter
|
1. Undervisningsgang
- Hvad ved I om rengøring? Hvordan gør I rent derhjemme?
- Oplæg om rengøring og mikroorganismer
- Bakteriejagt i køkkenet
Agarforsøg
- Opsamling
2. Undervisningsgang
- Resultat af agarforsøg
Hvad kan I se?
- Køkkenregler
Hvordan skal hygiejnen i vores køkken være?
- Rengøringsmetoder i skema
3. Undervisningsgang
- Hvordan gør vi rent?
Hovedrengøring i køkkenet
- Afsluttende agarforsøg
(De to agarforsøg sammenlignes og studeres inden optakt til næste emne) |
Evaluering
|
I undervisningen vil vi både evaluere
undervejs og afslutningsvist:
Undervejs:
- Ved udformning af egne køkkenregler
- Ved udfyldelse af rengøringsskema samt efterfølgende rengøring
Afslutningsvist:
- Sammenligning af de to agarforsøg
- 3-2-1 - evaluering
|
Ressourcebehov
|
Til undervisningen skal der bruges:
- Plakat med køkkenregler og god køkkenhygiejne
- Agarpølse, petriskåle, vatpinde, saks, etiketter
- Plancher, tuscher
- Rengøringsskema
- Div. rengøringsmidler og tilbehør
- Evalueringsskema
|
4. Vask af tøj i madkundskab
I
faget madkundskab er det som sagt vigtigt, at man får et stort kendskab til
rengøring, da det er forudsætningen for at kunne opretholde en god hygiejne i
køkkenet og derved undgå spredning og vækst af mikroorganismer. I forlængelse
af dette er det også af største relevans at få en viden om vask, vaskemidler og
vaskemetoder. I faget madkundskab vil der naturligt være mest fokus på vask af
viskestykker, karklude, håndklæder, forklæder osv., da disse let bliver
beskidte og kræver en grundig vask for at nedbryde de mikroorganismer, som vi
gerne vil undgå i køkkenet.
I følgende afsnit vil vi forsøge at give en forklaring på, hvilke vaskemidler, vaskemetoder og efterbehandlinger man kan bruge for at opnå den mest optimale vask af forskellige tekstiler. Dertil er der information omkring vand og dets hårdhedsgrader.
I følgende afsnit vil vi forsøge at give en forklaring på, hvilke vaskemidler, vaskemetoder og efterbehandlinger man kan bruge for at opnå den mest optimale vask af forskellige tekstiler. Dertil er der information omkring vand og dets hårdhedsgrader.
4.1 Vask og tekstiler
Når
vi vasker tøj, er det for at gøre det rent. I Danmark er vi gode til at vaske
rigtig meget tøj. Vi har en tendens til at vaske tøjet, selvom det i
virkeligheden ikke trænger. Dette slider både på tøjet, vaskemaskinen og
miljøet. I stedet for vask kan du i mange tilfælde friske tøjet op ved blot at
hænge det udenfor natten over - det fjerner evt. lugte som sved eller mados.
Selvom meget tøj kan rengøres ved at hænge det udenfor, skal det dog alligevel vaskes i maskinen af og til. Det er forskelligt, hvilket vaskeprogram man skal bruge, da det afhænger af hvilken tekstil, der skal vaskes.
Nedenfor er listet en række forskellige tekstiler og en forklaring af, hvordan disse skal vaskes:
Selvom meget tøj kan rengøres ved at hænge det udenfor, skal det dog alligevel vaskes i maskinen af og til. Det er forskelligt, hvilket vaskeprogram man skal bruge, da det afhænger af hvilken tekstil, der skal vaskes.
Nedenfor er listet en række forskellige tekstiler og en forklaring af, hvordan disse skal vaskes:
●
Bomuld: Bomuld stammer fra bomuldsbusken.
Det er behageligt at bruge bomuld som beklædning, fordi det kan optage fugt fra
kroppen. Bomuld tåler i de fleste tilfælde kraftig vask helt op til 90 grader,
men oftest er 60 grader nok. Man skal passe på med at komme bomuld i
tørretumbleren, da det nemt kan krympe. Bomuld bruges bl.a. til cowboybukser,
håndklæder og sengetøj.
●
Viskose: Viskose er fremstillet af
cellulose fra træ og bomuldsaffald. Det minder meget om bomuld og kan på samme
måde optage fugt fra kroppen. Oftest er en vask på 40 grader nok til at viskose
bliver rent. Viskose anvendes tit sammen med andre fibre i bl.a. habitjakker,
kjoler og skjorter.
●
Uld: Uld fremstilles af pelsen fra får
og lam. Uld er varmt og kan som beklædning suge meget fugt, uden at den føles
våd. Uld er meget elastisk og har derfor nemt ved at rette sig ud igen, hvis
tøjet fx bliver krøllet. Man skal være meget forsigtig, når man vasker uld -
derfor skal det helst ske ved håndvask eller ved et uldvaskeprogram på 30
grader. Uld benyttes til varmt tøj, som fx sweatre.
●
Polyester: Polyester er et kunststof, der
fremstilles af bl.a. olie. Det er meget slidstærkt og holder sig tæt ind til
kroppen. Ofte blandes polyester sammen med fx uld eller bomuld for at gøre
tøjet stærkere. Polyester skal oftest vaskes ved 40 grader (sengetøj 60
grader). Polyester bruges bl.a. til fremstilling af kjoler, tørklæder og
sengetøj.
●
Elasthan: Elasthan er et kunststof, der er
meget elastisk og stærkt. Det er godt at bruge, hvis man vil fremstille tøj,
der skal sidde meget tæt ind til kroppen. Elasthan blandes ofte med andre fibre
og skal vaskes ved 30-40 grader. Det bruges bl.a. til at fremstille
badedragter, gymnastiktøj og undertøj. (Elevhæftet Tøjvask og miljøet)
4.2 Tørring og efterbehandling
Tørring
bruges, når tøjet er blevet vasket, og vi skal have det til at blive tørt og
klar til brug igen. Man skal sørge for, at tøjet bliver tørret efter de
vaskeanvisninger, der står i vaskeanvisningen i tøjet. Hvis man tørrer tøjet
indenfor, skal man sørge for at lufte ud, da vådt vasketøj indeholder ca. 2-3
liter vand. Det er vigtigt, når man tørrer tøj i tørretumbleren, at man bruger
de rigtige programmer, for at skåne miljøet, og for at tøjet bliver tørret på
den korrekte måde.
I
forhold til al efterbehandling af vasketøjet, handler det om, hvilke tekstiler
man har med at gøre. Det er vigtigt, at man har kendskab til de forskellige
tekstiler og de vaskesymboler, der er inde i tøjet, for at kunne give den
korrekte tørring og efterbehandling. En sådan liste over vaskesymboler ses i
skemaet nedenfor:


4.3
Vand
Hvad er vand?
Når
vi vasker tøj, vasker vi naturligvis med vand. Vand er en kemisk forbindelse, der er
flydende ved stuetemperatur og
under standardtryk. Det
har den kemiske formel H2O, hvilket betyder, at ét vandmolekyle er
sammensat af to hydrogenatomer og ét oxygenatom. Vand findes næsten overalt på jorden og er nødvendigt for alle
kendte livsformer. Ca.
70% af jordens overflade er dækket af vand. (wikipedia.org)
Hvad er hårdt vand?
Hårdt
vand er vand indeholdende meget kalk. Når man vasker tøj, og der er meget kalk
i vandet, kan man risikere at tøjet bliver gråt og stift. Vandets hårdhed er
afgørende for, hvor meget vaskemiddel du skal bruge, når du vasker tøj. Et af
de vigtigste stoffer, der er i vaskemidler, er kalkbindere, som netop
forhindrer kalken i at sætte sig i tøjet og maskinen. Disse kalkbindere kan fx
være fosfat eller citrat. Hvis man vil afkalke sin vaskemaskine, kan man med
fordel anvende syre. (Elevhæftet Tøjvask
og miljøet)
Redegør for vandets
hårdhedsgrader.
Når
man taler om vandets hårdhedsgrader, inddeler man det i tre
forskellige
kategorier: Blødt vand, middelhårdt vand og
hårdt vand.
Når man snakker om blødt vand, er det under 10 grader dH, middelhårdt vand er mellem 10-20 grader dH, mens hårdt vand er over 20 grader dH.
Når man snakker om blødt vand, er det under 10 grader dH, middelhårdt vand er mellem 10-20 grader dH, mens hårdt vand er over 20 grader dH.
Det
er forskelligt fra kommune til kommune og fra vandværk til vandværk, hvordan
vandets hårdhed er. Fx er vandet i Brande blødt (5 grader dH), mens det på
Langeland er mellem 20-55 grader dH. (Elevhæftet Tøjvask og miljøet)
4.4 Sæbe og vaskemidler
Sæbe
er en blanding af natrium- og kaliumsalte med fedtsyrer. Det er ét af de vigtigste vaskemidler, som bliver brugt til mange slags rengøring, specielt i forbindelse med den personlige hygiejne. Sæbe nedbrydes let i naturen, og den
medfører derfor ikke varig forurening af fx de vandløb, der modtager
spildevand. Syntetiske rensemidler har erstattet sæbe til brug ved tøjvask.
Sæbe kan laves ud fra olie eller
fedtstoffer, når man koger dem med en base som f.eks. natronlud eller kalilud ved
80°-100 °C i en proces, der kaldes forsæbning. Der sker hydrolyse af
fedtstofferne og olierne, og derved opstår der limsæbe, som er en flydende
blanding af sæbe, glycerin og
vand. Ved tilsætning af salt kan urenhederne i limsæben fjernes, så sæben
bliver renere. (https://da.wikipedia.org/wiki/Sæbe)
Vaskemidler er ikke sæbe, men derimod rengøringsmidler. Vaskemidler afviger dog fra andre rengøringsmidler, fordi de indeholder flere aktive stoffer. De indeholder bl.a. enzymer (nedbryder pletter), blegemidler (blegning af pletter) og optisk hvidt (gør at tøjet forbliver hvidt). Der er flere typer af vaskemidler, hvoraf nogle af hovedtyperne er hvidt tøj, kulørt tøj og finvaskemiddel (uld og silke). Alle tre vaskemidler indeholder ‘tensidere’ og ‘kalkbindere’, hvor det kun er hvidt tøj, der indeholder henholdsvis ‘optisk hvidt’ og ‘blegemidler’. Dertil kan det siges, at det kun er hvidt tøj og kulørt tøj, der indeholder enzymer, da enzymer nedbryder uld (finvask). (Carlsen, 2014)
Vaskemidler er ikke sæbe, men derimod rengøringsmidler. Vaskemidler afviger dog fra andre rengøringsmidler, fordi de indeholder flere aktive stoffer. De indeholder bl.a. enzymer (nedbryder pletter), blegemidler (blegning af pletter) og optisk hvidt (gør at tøjet forbliver hvidt). Der er flere typer af vaskemidler, hvoraf nogle af hovedtyperne er hvidt tøj, kulørt tøj og finvaskemiddel (uld og silke). Alle tre vaskemidler indeholder ‘tensidere’ og ‘kalkbindere’, hvor det kun er hvidt tøj, der indeholder henholdsvis ‘optisk hvidt’ og ‘blegemidler’. Dertil kan det siges, at det kun er hvidt tøj og kulørt tøj, der indeholder enzymer, da enzymer nedbryder uld (finvask). (Carlsen, 2014)
Hvad er sæbelus? Hvordan undgås
de?
Sæbelus er de fnug af kalksæbe, der undertiden ved
kogning af vasketøj flyder ovenpå og sætter sig på tøjet som hvide pletter
efter vaskemidlet. Dette kommer, hvis man bruger et vaskemiddel med zeolit, da
dette ikke kan opløses i vand, og især hvis man har doseret forkert i forhold
til vandets hårdhedsgrad. Så hvis man gerne vil undgå sæbelus, skal man dosere
sæben efter hårdhedsgraden i vandet eller skifte til et vaskemiddel uden
zeolit.
4.5 Vaskemaskinen
Hvad kan vi forlange af en
vaskemaskine?
I dag er de fleste vaskemaskiner energimærkede. Det vil sige, at de bruger mindre energi og er til knap så stor skade for miljøet. Dertil kan vi af de nyere maskiner forlange, at vi kan få en med stor kapacitet (plads til mange kg tøj), en hvor støjniveauet er minimalt og vaskeevnen er i top (mærkes A, B, C osv., hvor A har den bedste vaskeevne). Slutteligt kan man af nyere vaskemaskiner forlange, at de selvfølgelig kan centrifugere, men også at de har mange forskellige vaskeprogrammer - fx et hurtigprogram på 15 min., som både skåner tøjet, maskinen og miljøet. (https://www.bolius.dk/koeb-af-vaskemaskine-18640/)
I dag er de fleste vaskemaskiner energimærkede. Det vil sige, at de bruger mindre energi og er til knap så stor skade for miljøet. Dertil kan vi af de nyere maskiner forlange, at vi kan få en med stor kapacitet (plads til mange kg tøj), en hvor støjniveauet er minimalt og vaskeevnen er i top (mærkes A, B, C osv., hvor A har den bedste vaskeevne). Slutteligt kan man af nyere vaskemaskiner forlange, at de selvfølgelig kan centrifugere, men også at de har mange forskellige vaskeprogrammer - fx et hurtigprogram på 15 min., som både skåner tøjet, maskinen og miljøet. (https://www.bolius.dk/koeb-af-vaskemaskine-18640/)
Vurdering af brugsanvisning til
vaskemaskine. Hvilke udfordringer giver dette i forbindelse med faglig læsning
i undervisningen?
Det kræver en stor forhåndsviden at læse brugsanvisninger. Du skal kende de forskellige symboler og fagudtryk, der bruges i brugsanvisningen, hvilket nemt kan komme til at volde problemer for eleverne, da de ikke har en tilstrækkelig viden omkring netop dette.
Derfor er det mere væsentligt, hvis læreren på et madkundskabshold sætter sig ind i brugen af vaskemaskinen, hvorefter han/hun lærer eleverne, hvordan maskinen fungerer - både i forhold til dosering af vaskemidler, valg af vaskeprogram, men også i forhold til, hvordan man deler vasketøjet op (farveopdeling, opdeling efter vaskegrader). På denne måde undgår man, at eleverne skal sætte sig ind i brugsanvisningen selv.
Det kræver en stor forhåndsviden at læse brugsanvisninger. Du skal kende de forskellige symboler og fagudtryk, der bruges i brugsanvisningen, hvilket nemt kan komme til at volde problemer for eleverne, da de ikke har en tilstrækkelig viden omkring netop dette.
Derfor er det mere væsentligt, hvis læreren på et madkundskabshold sætter sig ind i brugen af vaskemaskinen, hvorefter han/hun lærer eleverne, hvordan maskinen fungerer - både i forhold til dosering af vaskemidler, valg af vaskeprogram, men også i forhold til, hvordan man deler vasketøjet op (farveopdeling, opdeling efter vaskegrader). På denne måde undgår man, at eleverne skal sætte sig ind i brugsanvisningen selv.
5. Resultater af agarforsøg
At
arbejde med hygiejne og bakterier i madkundskab kan være en noget uhåndgribelig
opgave for eleverne, da bakterier oftest ikke er til at se med det blotte øje,
og behovet for rengøring heller ikke altid er til at se. For at gøre dette
arbejde mere relevant for eleverne, kan man med fordel gå på bakteriejagt i
køkkenet og udføre et agarforsøg (fremgangsmåde ses i bilag 1). Dette var også,
hvad vi forsøgte os med under fremlæggelsen af vores hygiejneprojekt, så vores
medstuderende på den måde kunne få et blik for madkundskabskøkkenets
hygiejnestandard samt didaktiske overvejelser i forbindelse med et sådant
agarforsøg. Inden forsøget påbegyndes er det naturligvis også relevant af
samtale om og visualisere køkkenets aktuelle hygiejne, hvilket ses på billedet
nedenfor:


![]() |
![]() |
||
På holdet blev der efterfølgende taget en masse prøver, der blev forseglet i en række petriskåle og stillet mørkt og tildækket i en lukket kasse til ugen efter. Da vi efter en uge åbnede kassen, steg der en meget dårlig lugt op fra den, og vi kunne alle hurtigt se, at der faktisk var vækst af bakterier i alle prøverne, hvilket ses i nedenstående eksempler:

Det
kommer næppe som en overraskelse for nogen, at væksten af bakterier var stor på
bl.a. en brugt karklud, beskidte hænder samt i håndvasken. Men at mange
bakterier også var at finde på f.eks. mobiltelefoner, håndtag, gelændere og
rent service kunne man dog godt forbløffes en smule over. Disse sidstnævnte
steder er nemlig ofte områder, der overses eller ikke tillægges særlig stor
vigtighed, når vi taler om rengøring og hygiejne i et køkken.
Det
var altså spændende at se, hvor mange kolonier der var kommet i de forskellige
agarforsøg, men da vi desværre ikke kan se om det er gode eller dårlige
bakterier i forsøgene, kan det være svært at komme frem til helt konkrete
resultater. På den baggrund kan man dermed til dels konkludere, at der er
bakterier over det hele, og at der var forskellige former for kolonier i de
forskellige agarforsøg.
Nogle af de fejlkilder, der er ved agarforsøg, er, at selvom vi havde kogende vand til at dyppe kniven i, kan der sagtens være krydskontamination, da agarpølsen lå på spækbrættet, og hvis kniven ikke er blevet helt steril. Vatpindene som vi brugte kan desuden også have været i kontakt med et andet element, inden det den skulle teste. Derudover kan der også komme bakterier ind, hvis petriskålene ikke er forseglet og ligger i helt lufttætte poser.
Nogle af de fejlkilder, der er ved agarforsøg, er, at selvom vi havde kogende vand til at dyppe kniven i, kan der sagtens være krydskontamination, da agarpølsen lå på spækbrættet, og hvis kniven ikke er blevet helt steril. Vatpindene som vi brugte kan desuden også have været i kontakt med et andet element, inden det den skulle teste. Derudover kan der også komme bakterier ind, hvis petriskålene ikke er forseglet og ligger i helt lufttætte poser.
Da
vi ud fra disse forsøg ikke kan se, om det er gode eller dårlige bakterier, er
det vigtigt, når man laver dette med sine elever, at man får forklaret
grundigt, at der både er de gode og dårlige bakterier. Desuden skal de vide, at
bakterier faktisk kan gavne os, og at vi helt naturligt har bakterier i os og
konstant bliver udsat for en række nyttige bakterier. Målet med agarforsøget er
altså at sætte fokus på, hvor vigtig god hygiejne er i et køkken, og at man
skal være opmærksom på, hvor de dårlige bakterier er.
Som
agarforsøgene viser, vil der altid være bakterier i et køkken, gode som
dårlige. Dog kan man tage nogle forbehold og så vidt muligt forsøge at undgå de
dårlige bakterier.
Nogle
af de værste bakteriesyndere i et køkken er f.eks. karklude og håndvasken.
Derfor er det særdeles vigtigt, at man sørger for at vaske/tørre disse af ofte.
I
forlængelse af agarforsøgene har vi forsøgt at danne nogle forslag til, hvordan
man kan forbedre hygiejnen i sit køkken:
●
Udskift/vask
karklude og viskestykker hver dag.
●
Tør
skraldespandslågen samt bunden af skraldespandsskabet af hver dag.
●
Tør
diverse håndtag til skabe, opvaskemaskine osv. af så ofte som muligt.
●
Skyl
håndvasken hver dag og tør den altid af med køkkenrulle efter brug.
●
Tør
køkkenbordet af med en fugtig, ren klud flere gange om dagen.
●
Hold
mobilen ude af køkkenet og rengør altid hænderne efterfølgende, hvis du bruger
den under madlavning.
●
Tag
altid smykker af, når du laver mad.
Ovenstående
forholdsregler er blot nogle enkelte forslag til, hvordan man kan opnå en bedre
køkkenhygiejne og undgå de dårlige bakterier. Disse tiltag hænger sammen med de
genstande/områder, vi undersøgte, da vi lavede agarforsøg, hvilke vi har
forsøgt at skabe en sammenhæng imellem. Der er selvfølgelig mange andre
rengøringstiltag, man skal gøre sig, når man står i et køkken, som f.eks. at
holde kød og grønt adskilt, samt bruge forskellige skærebrætter til diverse
madvarer osv. – disse er dog ikke nævnt her.
6. Konklusion
At
arbejde med hygiejne, rengøring og vask er en vigtig del af madkundskab, da det
reelt er en forudsætning for at kunne lave sund mad uden sygdomsfremkaldende
bakterier og mikroorganismer. Dog bliver denne del af
madkundskabsundervisningen ofte overset og dens relevans kan i mange tilfælde
synes svær at se for både lærere og elever. På den baggrund er vi i arbejdet
med dette projekt kommet frem til, at en af lærerens store opgaver er at gøre
noget så uhåndgribeligt som bakterier og hygiejne håndgribeligt for eleverne,
hvilket bl.a. kan gøres med inddragelse af praktiske øvelser som bakteriejagt
og agarforsøg. Dertil er det af største relevans at eleverne får en generel
viden omkring god køkkenhygiejne, herunder køkkenregler, rengøringsmetoder og
vaskeanvisninger. Denne viden må nødvendigvis også kobles på en række praktiske
øvelser og afprøvninger, så eleverne virkelig kan se teoriens relevans. Med
udførelsen af agarforøget og den efterfølgende bearbejdning, bliver
rengøringsbehovet og bakterievækst lige pludselig mere vedkommende og synligt
for eleverne, og den opnår en viden og kompetence for handling, de både kan
bruge i og uden for undervisningen.
7.
Litteraturliste
Bøger og artikler:
-
Carlsen,
Helle Brønnum og Annelise Terndrup Pedersen (2014): Madkundskab, Akademisk
Forlag
-
Elevhæftet
Tøjvask og miljøet, Energistyrelsen
mf.
-
Hjelmkilde,
Bente (2002): Rent A-Å, Forlaget
Thorsgaard
-
Kirkegaard,
Elin og Preben Vestergaard Hansen (2014): Levnedsmiddelhygiejne kap. 13,
Munksgaard
-
Pedersen,
Kirsten Marie (2009): Emnet hygiejne i hjemkundskab
– hvilke overvejelser? i Hjemkundskabslærerforeningens Blad, Februar 2009
Hjemmesider:
8. Bilag
Agarforsøg
Bakteriejagt i køkkenet
Bakteriejagt i køkkenet
I
skal nu gå på jagt efter bakterier i køkkenet og undersøge forskellige steder
og elementer.
Til det skal I bruge:
●
Petriskåle
●
Agarpølse
●
Skarp
kniv
●
Vatpinde
●
Tape
●
Saks
●
Etiketter
●
Sprittusch
Fremgangsmåde:
1.
Skær
et stykke agarpølse ud og læg det i pertriskålen.
2.
Tryk
vatpinden på det du gerne vil teste.
3.
Tryk
vatpinden forsigtigt ned i petriskålen med agarpølsen.
4.
Luk
petriskålen og forsegl den med tape.
5.
Sæt
en etiket på petriskålen og skriv herpå hvad du har undersøgt + dato.
6.
Stabl
petriskålene og læg dem i en plastikpose. Anbringes mørkt ved stuetemperatur (20-22
grader).




Undersøg
|
Er
der bakterier?
(Skriv ja eller nej) |
Beskriv,
hvordan kolonierne ser ud
|
||
Hvor mange kolonier er der?
|
Hvilken farve har kolonierne?
|
Hvor store er kolonierne? (mm)
|
||
Hænder
før vask
|
||||
Hænder
efter vask
|
||||
Spækbræt
|
||||
Køkkenvask
|
||||
Lågen
til skraldespanden
|
||||
Opvaskebørste
|
||||
En
fugtig, ren karklud
|
||||
En
fugtig, våd karklud
|
||||
Køkkenbord
|
||||
Dørhåndtag
|
||||
Vælg
selv
|
||||
Vælg
selv
|
||||
Vælg
selv
|
||||
Vælg
selv
|
||||
Vælg
selv
|
Rengøringsskema
I
nedenstående skema skal du udfylde kolonnen med rengøringsmidler og kolonnen
med rengøringsmetoder, så du på den måde får et overblik over, hvilke
rengøringsmidler og -metoder der er bedst at anvende på de forskellige
elementer/områder i et køkken.
Element/område
|
Rengøringsmiddel
|
Rengøringsmetode
|
Køkkenbord
|
||
Køkkenvask
|
||
Skab
under
køkkenvask |
||
Kogeplader
|
||
Spækbræt
|
||
Gryder/potter/pand-er
|
||
Gulv
|
Ingen kommentarer:
Send en kommentar