Dagskost
Her kan du læse lidt af de noter jeg tog i undervisningen den anden dag! Der stod dagskost på skemaet.
Det er vigtigt at man som lærer har en opdateret viden om
danskernes kost, da vi lever i et samfund der er fyldt med reklamer om den ene
eller anden ting der har med kost at gøre, og derfor skal vi kunne forholde os
kritisk til alle disse ting.
Der er en klar sammenhæng mellem danskernes kost og
måltidsvaner og forekomsten af hjerte-kar sygdomme, visse kræftformer, type
2-diabetes, overvægt og knogleskørhed.
For at forebygge disse sygdomme er det vigtigt at
dokumentere viden om befolkningens kostvaner. (Fødevareforbrug og kost- og
måltidsvaner)
Hensigten med kostundersøgelserne er at beskrive udviklingen
i danskernes herunder, børn og unge madvaner.
Som lærer er det vigtigt at have kendskab til
kostundersøgelsesmetoder og deres fordele og ulemper.
Bagudrettede
- 24 timers interviewmetoden
- Går ud på at få en nøjagtig beskrivelse af en persons
indtag de sidste 24 timer.
- Siger ikke ret meget om den enkeltes kostvaner.
- Kan bruges til at få viden om en gruppes typiske kost.
Kosthistoriskinterview
Hvad plejer personen at spise (en måned, en uge)
-
det siger noget om personenes kost over længere
tid, og om en personsernæringshistorie
-
ulempe: man kan fortrænge det usunde, og man kan
have svært ved at huske hvad man har spist.
Forudrettede:
-
Regestrering af kost
-
Deltagerne registerer indtag af føde og
drikkevare over en periode fx, på 7 dage. Fordel: ret præcis registrering
-
Ulemper: metoden er meget krævende.
Man kan risikerer at deltagere er bevidst
om at ændre kostvaner for at få et godt resultat.
Fejlkilder: er undersøgelsen repræsentativ
for befolkningen? Alle lag? Køn, geografi, uddannelse?
Ved en vurdering af kostens ernæringsmæssige kvaliteter
sammenligner man den typiske dagskost, man har fundet frem til vha. en
kostundersøgelse med en norm for, hvordan kosten ernæringsmæssigt bør se ud.
Hertil kan anvendes NNR (nordisk næringsstofsanbefalinger)
eller kostråd/modeller.
NNR:
- Er udformet på baggrund af videnskabelige undersøgelser af
kostens, fødevares og næringsstoffers betydning for sundhed og sygdom og på
baggrund af ernæringssituationen i norden.
- Udgør retningslinjer for kostens sammensætning og fysisk
aktivitet à
nedsætte sygdomme. - Senest udgave hedder 2012 men udkom i 2013 (udkommer hver
8. År)
- Tidligere lå hovedvægt på anbefalinger for næringsstoffer
– med den nye rapport lægges vægt på både retningslinjer for valg af fødevarer,
på kostens sammensætning og på anbefalinger for indtag af næringsstoffer.
Danmark har sine gene kostråd: de har til hensigt at fremme
sundhed igennem forbedring, ernæring og fysisk aktivitet.
Måltider og kost kan vurderes på 2 niveauer:
1.
Fødevareniveauet: ved hjælp af kostråd og
kostmodeller (sammenlign med de 10 kostråd)
2.
Næringsstofniveau (sammenlign med NNR)
FFM:
Sundhedsbevidsthed + Ernæring og energibehov.
1 g kostfibre: 8 KJ
1g kulhydrat: 17KJ
1g protein: 17 KJ
1g fedt: 37 KJ
Energifordeling for
fuldkornsrugbrød:
Fedt: 1,2x37
= 44,4
Kulhydrat: 47x17
= 799
Protein: 5x17
= 85
I alt: =928,4
Fedt: 44,4/928,4x100
= 4,8 E%
Kulhydrat: 799/928,4x100
= 86 E%
Protein: 85/928,4x100 = 9,2 E%
I alt: =
100E%
Kostpyramiden, madpakkehånden
Interview Rikke:
Morgen: Rugbrød m ost + te
Middag: to stk rugbrød med to frikadeller og rødkål
Aften: Pebersteak m salat og hvidløgsflutes med tomatfyld og
ost. + hjemmelavet dressing af skyr og krydderurter.
½ L cola light + vand
Interview Christina:
Morgen: 1 dl Havregryn med 2 dl skummetmælk
Middag: Vegansk Hotdog
Aften: Vegansk mosakka med kålsalat + vand + 1/2 gl rødvin
Efteraften: Vegansk chokolade med lakrids + kanel te
Ingen kommentarer:
Send en kommentar