Maddannelse og måltidet

Maddannelse - Helle Brønnum Carlsen 

1.     Udarbejd i gruppen en beskrivelse af Helle Brønnum Carlsens maddannelsesmodel.

• Maddannelse handler om at turde træffe valg i forhold til mad.
• En kobling mellem det praktiske og det teoretiske (at have en viden om fødevarer og kunne være bevidst om det i sin praksis)
• Vi vælger mad både individuelt og i samarbejde med andre - hele tiden med en ansvarlighed over for verden.
• Maden er kommet mere i fokus, da det er tydeliggjort, hvor vigtigt det er at kunne træffe de etiske, æstetiske og videnskabeligt valg.
• Tre grunddimensioner: selvbestemmelse, solidaritet og medbestemmelse:
• Selvbestemmelse: Man træffer på egen hånd et madvalg.
• Medbestemmelse: Man træffer i samarbejde med andre madvalg.
• Solidaritet: Moralsk ansvarlighed.

2.     Fremstil en planche, hvor begrebet er udfoldet og beskrevet i relation til praksis.

Definition af begrebet maddannelse:

• Turde at træffe valg ift. viden om mad, dyrevelfærd, miljø, sundhed, produktionsforhold, det sociale aspekt og ressourcer.
• Der lægges stor vægt på det sociale aspekt, når man taler om maddannelse - herunder vigtigheden af fællesskabet omkring måltidet.
• Maden er kommet mere i fokus, da det er tydeliggjort, hvor vigtigt det er at kunne træffe de etiske, æstetiske og videnskabelige valg - her kan man med stor fordel inddrage Brønnums model over virksomhedsformer, da det her bliver tydeligt, hvor mange områder der bør tilgodeses, når man arbejder med mad, for at opnå det bedste udbytte.
• Tre grunddimensioner: selvbestemmelse, solidaritet og medbestemmelse:
• Selvbestemmelse: Man træffer på egen hånd et madvalg.
• Medbestemmelse: Man træffer i samarbejde med andre madvalg.
• Solidaritet: Moralsk ansvarlighed.

Begrebet beskrevet i relation til praksis:

• Smagens dag - æstetisk
• Besøg på mejeri/gård (fx holdningspræget indenfor valg af æg) - etisk, videnskabeligt
• Traditions oplysning (fx elever med anden etnisk baggrund) - fællesskab

3.     Find andre definitioner af begrebet maddannelse og diskuter disse i relation til Helle Brønnum Carlsen.

• “Maddannelse er den viden, de erfaringer og oplevelser man tilegner sig, når man undersøger og tilbereder maden, eller etablerer og organiserer måltider. Det er også den lyst, nysgerrighed og interesse, som fås ved at spise og nyde mad sammen med andre. Overvejelser over moral, dyrevelfærd, ressourcer og produktionsforhold er også med til at udvikle maddannelse.” - https://www.kost.dk/maddannelse
• Jette Benn - www.folkeskolen.dk/508524/kommentar-maddannelse---er-det-spiseligt-

Måltidet:

Slides taget fra undervisningen

Hvad er rigtig mad?

nForskel på hvad ernæringseksperter og almindelige mennesker oplever som ”rigtig” mad.

nFor ernæringseksperter: begrundes ud fra viden om næringsstoffer og disses påvirkning af organismen.

nFor almindelige mennesker: styret af normer og kulturelle regler for, hvordan mad og måltider bør kombineres og struktureres.

nAt spise og drikke samt at dele mad er en væsentlig del af vores tilværelse – det er styret af normer.  Nogle er de samme verden over, mens andre varierer fra land til land, fra samfundslag til samfundslag og fra husholdning til husholdning.

Måltidsstrukturer

nInden for alle madkulturer findes en måltidskultur. Den består af normer og værdier, som vedrører sammensætningen af retter og måltidernes format.

nNormerne handler om forventninger til de retter, måltider, drikkevarer og mellemmåltider, som folk sædvanligvis spiser inden for et bestemt tidsrum.

nMåltidskulturen og dens normer og værdier opleves i den kultur, man vokser op i og erfares som tavs viden gennem opvæksten.

nVores tavse viden om normerne sætter os i stand til at vurdere, hvornår en bestemt sammensætning af føde- og drikkevarer, en ret eller et måltid, er passende, set i forhold til en given lejlighed.

nEn ting er at kunne normerne i praksis. Vi ved godt, når noget er upassende i forhold til normer og værdier. –MEN noget andet er at gøre rede for hvorfor.

nKun få sociologer og antropologer har studeret mad- og måltidskultur (dette via observationer) Fx Mary Douglas.

Rigtige måltider

nDouglas og Nicods undersøgelse af hovedmåltidets hovedret i Storbritannien.  Specielt måltidsformat blandt arbejderfamilier: fire dele – kød, kartofler, grønsager og brun sovs.

Anne Murcott har undersøgt regler for servering af måltidet – her også specifikke regler for at det hører under kategorien ”rigtig mad” eller ”a poper meal”. – Spises i arbejderklassen og middel klassen, når alle er samlet

Den traditionelle danske måltidsstruktur

 nAlle dagens måltider betragtes ikke lige vigtige. Kan ses ud fra den tid der bruges på tilberedning.

nHerunder kan igen ses på indkøb af råvarer, variation af indhold, tilberedningsmetode, kold/varm ret, hvem der laves mad til og hvor mange.

nMorgenmad -> frokost -> aftensmåltid

 

nFødevarerangstien er afstemt med måltidsrangstien. Derved bliver måltidet ”rigtigt”

Refleksioner over undervisningen: 

Måltidet for mange danskerer handler om en tradition om at man spiser et "måltid" mad sammen. Snakker vi om morgenmad og frokost, har måltidets rammer ændret sig, da vi nu spiser mad på farten, og derfor ikke har tid til at kunne nyde den sammen med andre. Men jeg tror at det danske måltid altid vil være en del af vores traditioner da, vi som danskere elsker ordet "hygge" og forbinder ofte ordet med mad.