Navn:
|
Calcium (s. 164-172)
|
Anbefalinger – hvor meget bør vi spise pr. dag?
|
Calcium er et mineral, som har stor betydning for centrale dele af opbygningen og vedligeholdelsen af vores krop. Det er det mineral, der forekommer i den største mængde i vores krop (900-1000 g), og derfor anbefales der også her den største tilførsel blandt alle mineralerne.
Anbefalingerne lyder på 800 mg for voksne og en smule højere for børn og unge i voksealderen - ca. 900 mg. |
Funktion i kroppen
|
Calcium har betydning for:
Næsten al calcium i kroppen (99 %) findes i knoglerne
|
Mangelsymptomer
|
Der er generelt god dækning for calcium i den danske kost, men mangelsymptomer optræder primært som nedsat knoglemasse, muskeltræthed, svage knogler, hvilket på længere sigt kan resultere i knogleskørhed. Calciummanglen kommer også til udtryk, hvis der samtidig også er mangel på D-vitamin. (D-vitamin sørger nemlig for optagelse og transport af calcium.)
|
Kilder
|
De primære kilder til calcium er mælk, mælkeprodukter og ost. Calcium findes dog også i forholdsvis store mængder i havregryn, spinat, grønkål samt nogle fisk, hvorfor der er flere muligheder for at få opfyldt se calciumbehov.
|
Optagelse i kroppen
|
Calcium optages i kroppen via absorption i tyndtarmen. Calcium frigøres nemlig først under fordøjelsen, hvor små calciumioner her absorberes ved passiv diffusion, hvor der ikke tilføres nogen energi under gennemtrængningen af cellemembranen og aktiv optagelse, hvor calciumionet bindes til et calciumbindende transportprotein.
|
Flere oplysninger kan findes her
|
Fødevarestyrelsen:
DTU - Fødevareinstituttet:
Danskernes kostvaner 2011-13, s. 98
www.madkundskab.dk (se under “Supplerende materialer”)
|
Navn:
|
Fosfor (s. 172-175
|
Anbefalinger - hvor meget bør vi spise pr. dag?
| |
Funktion i kroppen
|
85% af den fosfor vi har i kroppen findes i knogler og tænder. Findes i form af fosfat.
|
Mangelssymptomer
|
Ikke som sådan en risiko ved for lidt forfor i kroppen. Der er en forbindelse mellem en kost der indeholder nok proteiner og calcium og indhold af fosfat
|
Kilder
|
|
Optagelse i kroppen
| |
Flere oplysninger kan findes her
|
Navn:
|
Selen(s. 201-204)
|
Anbefalinger – hvor meget bør vi spise pr. dag?
|
Det anbefalede selenindtag varierer alt efter køn og alder. Ifølge NNR 2012 anbefales følgende indtag:
Børn 2-5 år 25µ
Børn 6-9 år 30µ
Børn 10-13 år 40µ
Voksne kvinder 50µ (forhøjet fra 40µ i NNR 2004)
Voksne mænd 60µ (forhøjet fra 50µ i NNR 2004)
|
Funktion i kroppen
|
Selen er toksisk i store doser. Selen har indvirkning på skjoldbruskkirtlens funktion og er desuden kofaktor (uorganisk del) for selenholdige proteiner. Her medvirker selen ofte i antioxidantvirkningsprocessen samt har en katalytisk virkning.
Selen fremmer herudover også nedbrydningen af et affaldsstoffet “hydrogenperoxid”, der dannes, når cellerne danner energi ud fra ilt og næring.
|
Mangelsymptomer
|
Selen har beskyttende virkning mod adskillige typer cancer samt hjerte-kar-sygdomme og antages at styrke immunforsvaret. Mangel er sjældent forekommende, men hvor det er tilfældet har det en negativ effekt på ovenstående beskyttelse mm.
|
Kilder
|
Selen forekommer med højt indhold i fisk, fiskeprodukter, skaldyr samt indmad, især lever. Den danske jordbund er fattig på indholdet af selen og frugt, grønt og kornprodukter har derfor generelt et lavt indhold af selen.
|
Optagelse i kroppen
|
Ovennævnte fødevarer indeholder selen i især selenoaminosyrerne “selenomethionin” og “selenocystein” samt afledte peptider herfra. Optagelsen sker gennem tarmen, hvor tarmepitelcellerne enten indbygger aminosyrerne i peptidkæder eller via blodet transporterer aminosyrerne til plasmaproteinet “selenprotein P” og det ekstracelluære “glutathionperoxidase”.
|
Flere oplysninger kan findes her
|
|
Navn:
|
Selen(s. 201-204)
|
Anbefalinger – hvor meget bør vi spise pr. dag?
|
Det anbefalede selenindtag varierer alt efter køn og alder. Ifølge NNR 2012 anbefales følgende indtag:
Børn 2-5 år 25µ
Børn 6-9 år 30µ
Børn 10-13 år 40µ
Voksne kvinder 50µ (forhøjet fra 40µ i NNR 2004)
Voksne mænd 60µ (forhøjet fra 50µ i NNR 2004)
|
Funktion i kroppen
|
Selen er toksisk i store doser. Selen har indvirkning på skjoldbruskkirtlens funktion og er desuden kofaktor (uorganisk del) for selenholdige proteiner. Her medvirker selen ofte i antioxidantvirkningsprocessen samt har en katalytisk virkning.
Selen fremmer herudover også nedbrydningen af et affaldsstoffet “hydrogenperoxid”, der dannes, når cellerne danner energi ud fra ilt og næring.
|
Mangelsymptomer
|
Selen har beskyttende virkning mod adskillige typer cancer samt hjerte-kar-sygdomme og antages at styrke immunforsvaret. Mangel er sjældent forekommende, men hvor det er tilfældet har det en negativ effekt på ovenstående beskyttelse mm.
|
Kilder
|
Selen forekommer med højt indhold i fisk, fiskeprodukter, skaldyr samt indmad, især lever. Den danske jordbund er fattig på indholdet af selen og frugt, grønt og kornprodukter har derfor generelt et lavt indhold af selen.
|
Optagelse i kroppen
|
Ovennævnte fødevarer indeholder selen i især selenoaminosyrerne “selenomethionin” og “selenocystein” samt afledte peptider herfra. Optagelsen sker gennem tarmen, hvor tarmepitelcellerne enten indbygger aminosyrerne i peptidkæder eller via blodet transporterer aminosyrerne til plasmaproteinet “selenprotein P” og det ekstracelluære “glutathionperoxidase”.
|
Flere oplysninger kan findes her
|
|
Navn:
|
Thiamin (B1) Side 240-244
|
Anbefalinger – hvor meget bør vi spise pr. dag?
|
Mænd: 1,4 mg
Kvinder: 1,1 mg
|
Funktion i kroppen
|
Bruges til omdannelse af kulhydrater til druesukker (glukose).
|
Mangelsymptomer
|
Let mangel på vitaminet giver:
|
Kilder
| |
Optagelse i kroppen
| |
Flere oplysninger kan findes her
|
Navn:
|
B6 vitamin (pyridoxin)
|
Anbefalinger – hvor meget bør vi spise pr. dag?
|
I dansk kost er der en sammenhæng mellem kostens indhold og energi, da de fleste fødevarer, indeholder B6. Det gennemsnitlige indtag ligger tæt på det anbefalede, hvor kun 10% indtager mindre end den nedre grænse, og disse personer er oftest personer med ringe appetit. Vi får cirka 32% af vitaminet gennem frugt og grøntsager, og 43% igennem animalske fødevarer.
|
Funktion i kroppen
|
B6 indgår i de enzymer der nedbryder muskelglykogen, og enzymerne i glukoneogenesen. Det indgår også i mange reaktioner i cellernes proteinomsætning og steroidhormondannelsen. B6 indgår i de vigtigste transaminaser og dekarboxylaser. Transaminaser katalyserer overflytning af en aminogruppe fra en aminosyre til en ketosyre, således at der kan dannes en ny aminosyre og en ny ketosyre (læs mere kap. 5). B6 indgår også i omsætningen af den svovlholdige aminosyre methionin og omdannelsen af homocystein til cystein og betragtes derfor som beskyttende faktor over for hjerte-kar sygdomme. B6 indgår i syntesen af sfingolipider i nervesystemet.
|
Mangelsymptomer
|
Mangel på vitaminet er sjældent og forekommer da oftest i kombination med mangel på andre B vitaminer, blandt andet hos alkoholikere. B6 vitamin mangel hos voksne kan medføre mentale forstyrrelser, hudforandringer i ansigtet og unormal elektrisk nerveimpulsdannelse i hjertet. Det sker pga. B6 vitaminets indflydelse på cellernes stofskifte.
|
Kilder
|
De fleste fødevaregrupper, bortset fra fedtstoffer og sukker indeholder B6 vitamin. De vigtigste kilder er fisk, magert kød, lever, kartofler og bananer.
|
Optagelse i kroppen
|
Findes både som frit og bundet. Det frie B6 vitamin absorberes i den øverste del af tyndtarmen. Omsætningen af vitaminet foregår i leveren. Her fosforyleres B6 til det aktive koenzym PLP (pyridoxalfosfat), denne fosfoylering sker også i blodlegmerne. Under denne transport er PLP og de frie former af vitaminet bundet til proteinet albumin og i de røde blodlegemers hæmoglobin. I vores muskulatur findes et depot på ca. 170 mg B6, og omsættes i løbet af 25-33 dage. Overskuddet af B6 udskilles i urinen. Der er ikke kendte negative bivirkninger af for meget B6 vitamin, dog kan utrolige høje doser af vitaminet fra vitamintilskud medføre nerveskader.
|
Flere oplysninger kan findes her
|
B6 - Ernæringsfysiologi side 250-254
Transaminering kap. 5 side 97-98
Kort og præcis let læselig: http://www.netdoktor.dk/vitaminer/vitaminb6.htm
|
Navn:
|
B6 vitamin (pyridoxin)
|
Anbefalinger – hvor meget bør vi spise pr. dag?
|
I dansk kost er der en sammenhæng mellem kostens indhold og energi, da de fleste fødevarer, indeholder B6. Det gennemsnitlige indtag ligger tæt på det anbefalede, hvor kun 10% indtager mindre end den nedre grænse, og disse personer er oftest personer med ringe appetit. Vi får cirka 32% af vitaminet gennem frugt og grøntsager, og 43% igennem animalske fødevarer.
|
Funktion i kroppen
|
B6 indgår i de enzymer der nedbryder muskelglykogen, og enzymerne i glukoneogenesen. Det indgår også i mange reaktioner i cellernes proteinomsætning og steroidhormondannelsen. B6 indgår i de vigtigste transaminaser og dekarboxylaser. Transaminaser katalyserer overflytning af en aminogruppe fra en aminosyre til en ketosyre, således at der kan dannes en ny aminosyre og en ny ketosyre (læs mere kap. 5). B6 indgår også i omsætningen af den svovlholdige aminosyre methionin og omdannelsen af homocystein til cystein og betragtes derfor som beskyttende faktor over for hjerte-kar sygdomme. B6 indgår i syntesen af sfingolipider i nervesystemet.
|
Mangelsymptomer
|
Mangel på vitaminet er sjældent og forekommer da oftest i kombination med mangel på andre B vitaminer, blandt andet hos alkoholikere. B6 vitamin mangel hos voksne kan medføre mentale forstyrrelser, hudforandringer i ansigtet og unormal elektrisk nerveimpulsdannelse i hjertet. Det sker pga. B6 vitaminets indflydelse på cellernes stofskifte.
|
Kilder
|
De fleste fødevaregrupper, bortset fra fedtstoffer og sukker indeholder B6 vitamin. De vigtigste kilder er fisk, magert kød, lever, kartofler og bananer.
|
Optagelse i kroppen
|
Findes både som frit og bundet. Det frie B6 vitamin absorberes i den øverste del af tyndtarmen. Omsætningen af vitaminet foregår i leveren. Her fosforyleres B6 til det aktive koenzym PLP (pyridoxalfosfat), denne fosfoylering sker også i blodlegmerne. Under denne transport er PLP og de frie former af vitaminet bundet til proteinet albumin og i de røde blodlegemers hæmoglobin. I vores muskulatur findes et depot på ca. 170 mg B6, og omsættes i løbet af 25-33 dage. Overskuddet af B6 udskilles i urinen. Der er ikke kendte negative bivirkninger af for meget B6 vitamin, dog kan utrolige høje doser af vitaminet fra vitamintilskud medføre nerveskader.
|
Flere oplysninger kan findes her
|
B6 - Ernæringsfysiologi side 250-254
Transaminering kap. 5 side 97-98
Kort og præcis let læselig: http://www.netdoktor.dk/vitaminer/vitaminb6.htm
|
Navn:
|
B12 vitamin (Kobalamin)
|
Anbefalinger – hvor meget bør vi spise pr. dag?
|
Kroppens behov for B12-vitamin er meget lavt -2 mikrogram pr. dag for en voksen person. Det er hvad, der findes i ca. en halv liter mælk, 130 gram ost eller 100 gram æg.
I Danmark leverer mælk og ost 37 % af gennemsnitskostens B12- vitamin, og 38 % kommer fra kød og fjerkræ. Indtaget af B12-vitamin i den danske gennemsnitskost er bemærkelsesvist
højt i forhold til NNR-anbefalingerne. Mindre end 10 % af befolkningen, indtager under det anbefalede, og ingen indtager mindre end niveauet for nedre sikre grænse.
|
Funktion i kroppen
|
B12-vitamin-holdige koenzymer indgår i to af kroppens enzymtyper:
Den ene er enzymtyperne som overfører kulstofenheder med et C-atom fra ét molekyle til et andet. Folat og B12 skal være til stede, for at homocystein kan modtage en -CH3 methylgruppe, så homocystein bliver til methionin. Hvis man har forhøjet homocystein i blodet øges risikoen for åreforkalkning og blodpropdannelse. Methionin bidrager med methylgrupper til fedtsyrer og aminosyrer og til opretholdelsen af myelinskeder i nervevævet. I omdannelsen af homocystein til methionin
frigøres folat, der indgår i syntesen af nukleinsyrer. Nukleinsyrer udgør det genetiske arvemateriale i cellernes DNA og RNA.
Både B12-vitamin og folat har derfor stor betydning for celledeling.
Den anden enzymtype med B12-vitamin koenzym omsætter fedtsyrer med ulige antal kulstofatomer og aminosyrer med forgrenede sidegrupper til produkter, der kan indgå i energimetabolismen.
|
Mangelsymptomer
|
Hvis man lider af B12-vitamin-mangel er det sikkert pga. utilstrækkeligt indtag gennem kosten. Dette ses oftest hos de personer der har levet af veganerkost i mange år, eller hos børn i familier med sådanne kostvaner. Især er børn,
der under ekstreme forhold overgår til veganerkost efter ammeperioden, udsatte for B12-vitamin-mangel med deraf
følgende væksthæmning, nervesygdomme og hjerneskader.
Den væsentligste årsag til mangel på B12-vitamin er især autoimmune sygdomme, hvor produktionen af IF i maveslimhinden er nedsat. Ved B12-vitamin-mangel ses det at de røde blodlegemer, de hvide blodlegemer og blodpladerne ændredes i form og reducerede i antal. B12-vitamin-mangel kan medføre degeneration af rygmarven, hjernen og perifere nerver. Svær depression og Alzheimers sygdom hos ældre er også sat i forbindelse med B12-vitamin-mangel.
|
Kilder
|
Bakterier kan producere B12-vitamin, men planter, gær og mennesker har ikke denne egenskab. Derfor er det kun animalske fødevarer, der indeholder B12-vitamin.
Indholdet af B12-vitamin er særlig højt i indmadsprodukter, lever og torskerogn, men mælk, ost, kød, og fisk er også gode kilder til B12-vitamin.
|
Optagelse i kroppen
|
B12-vitamin optages i kroppen via en unik mekanisme, som involverer en såkaldt intrinsic factor (IF). Hvis IF-systemet er intakt, absorberes mere end 50% af B12 -vitamin fra et måltid. Store doser kosttilskud med B12-vitamin gør det muligt at absorbere 1-2 % ved passiv diffusion. B12-vitamin findes som depot, især med galden, men via det enterohepatiske system reabsorberes det meste.
|
Flere oplysninger kan findes her
|
B12 - Ernæringsfysiologi side 256-260
Sundhedsstyrelsen:
|
Navn:
|
K-vitamin (s. 237-240)
|
Anbefalinger – hvor meget bør vi spise pr. dag?
|
K- vitaminforekommer i to former afledt af ringstrukturen. Fyllokinon findes i planter og menakinoner findes i animalsk væv og syntetiseres af bakterier. K- vitamin er forholdsvis stabilt over for varme og ilt, men er følsom over for lys,syrer og baser. Det anbefales 1 ug pr. Kg dag for børn og voksne. De danske kostundersøgelser omfatter ikke K-Vitamin.
|
Funktion i kroppen
|
K-vitamin har betydning for:
|
Mangelsymptomer
|
K- vitamin mangel er sjælden. Mangel forekommer hos individer med mavetarm-sygdomme, fedtmalabsorption, leversygdomme eller under forlænget behandling med antibiotika.
Derudover kan spædbørn lide af mangel af k-vitamin, hvilket kan medføre fatale blødninger i de første leveuger. Derfor er det almindeligt at alle nyfødte modtager en indsprøjtning med K-vitamin.
Overdosering- der er ikke data, der konkluderer om forgiftning ved for meget optagelse af K-vitamin, ligesom der ikke er fundet negative bivirkninger ved daglig optagelse af 10 mg K-vitamin i begrænsede tidsperioder. Dog kan store indtag af K-vitamin modvirke virkningen af blodfortyndende medicin
|
Kilder
|
De primære kilder til k vitamin er spinat ,broccoli, rosenkål og salat. Der er også meget k vitamin i sojaolie, hvorfor der er flere muligheder for at få opfyldt k vitamin behovet.
|
Optagelse i kroppen
|
K-vitamin absorberes i den øverste del af tyndtarmen, og er afhængig af fedtstoffet i måltidet
|
Flere oplysninger kan findes her
|
B12-Ernæringsfysiologi side 235-237
|
Navn:
|
Zink (s. 193-199)
|
Anbefalinger – hvor meget bør vi spise pr. dag?
|
Mænd anbefales at indtage 12,1 mg. i kosten pr. dag i gennemsnit (DTU). NNR anbefaler 9 mg.
Kvinder anbefales at indtage 9,2 mg. i kosten pr. dag i gennemsnit (DTU). NNR anbefaler 7 mg.
|
Funktion i kroppen
|
|
Mangelsymptomer
|
Zinkmangel kan resultere i dværgvækst, tør hud og forsinket kønsmodning.
Symptomer på zinkmangel ses bl.a. hos kroniske alkoholikere, underernærede børn, personer med absorptionsforstyrrelser og ældre småtspisende.
Kroppens væv kan ikke holdes intakt uden det nødvendige zink.
Symptomer:
|
Kilder
|
Kost:
Man kan desuden tage zink-tabletter.
|
Optagelse i kroppen
|
Vi optager det i den øverste del af tyndtarmen via. et transportprotein - dette påvirkes af hvor meget zink vi får bl.a. gennem kosten. Hvis man ikke får så meget zinkindhold i kosten, så vil kroppen optage over 50% af det. En del af den zink vi optager, er endogent zink fra tarmsaft og afstødte celler (genbrug).
Ting der øger absorption:
Ting der hæmmer absorption:
Fordelingen af zink i mellem blod, væv og organer er påvirket af kroppens hormonelle balance og stresstilstand.
Zink udskilles gennem nyrerne, huden og mave-tarmkanalen. Tarmen står for den største udskillelsesvej af zink.
|
Flere oplysninger kan findes her
|
|
Navn:
|
Kobber (s. 199-201)
|
Anbefalinger – hvor meget bør vi spise pr. dag?
|
Voksne personers minimumsbehov er ukendt, men det anbefalede indtag er sat til 0,9 mg pr. dag for både mænd og kvinder.
|
Funktion i kroppen
|
|
Mangelsymptomer
|
|
Kilder
|
Kobberanbefalingen på 0,9 mg pr. dag kan opnås ved at drikke 30 ml “blødt vand”, der har stået i kobberrør, eller ved at spise 100 g mørk chokolade.
Kobber er jævnt udbredt i vores fødevarer, men de højeste indhold finder man i indmad, lever og skaldyr.
Høje doser af kobber kan give mavesmerter, kvalme, opkastninger og diarré. Risikoen for overdosis kan opstå i forbindelse med, at man drikker “blødt vand”, som har stået i kobberrør i længere tid. Af samme årsag anbefales det at undlade at drikke vand, der kommer fra varmtvandshanen. Den sikre øvre grænse for indtag er 5 mg. pr. dag.
Man kan derudover tage kobbertabeletter.
|
Optagelse i kroppen
|
Kobberbalancen reguleres primært ved ændringer i absorptionen i mave-tarmkanalen i størrelsesorden 35-70%, men også i mindre grad ved udskillelsen med galden.
Kobberet transporteres i blodet bundet til albumin og transportproteinet transcuprein til leveren og nyrerne. I leveren bliver kobberet indbygget i det kobberbindende protein ceruloplasmin.
En lille mængde kobber kan udskilles med urinen.
|
Flere oplysninger kan findes her
|
|
Navn:
|
D-vitamin (s. 224-232)
|
Anbefalinger – hvor meget bør vi spise pr. dag?
|
kvinder 10 mikrogram
mænd 10 mikrogram
over 75 år er det anbefalede 20 mikrogram
|
Funktion i kroppen
|
sammen med PTH opretholder D-vitamin normal koncentration af calcium og fosfat i blod og ekstracellulærvæste.
stimulere nydannelsen af knoglevæv og modvirker derved PTHs nedbrydende virkning på knoglerne. I tværstribet muskulatur giver D-vitamin forbedret muskelfunktion.
Nyere forskning viser: at D-vitamin via regulering af calciumioner har stor indflydelse på for eksempel udskillelse af insulin fra pancreas. D-vitamin kan medvirke til en reduktion af blodtrykket.
D-vitamin har stor betydning for kropsfunktioner for eksempel celledeling og cancerudvikling.
|
Mangelsymptomer
|
Hos børn kan det resultere i børnesygdommen Rakitis. En tilstand, som er hyppig i mange udviklingslande, det medfører en manglende mineralisering af knoglerne hos børn. Det kan medføre deforme knogler, hjulbenethed, forsnævret brystkasse, skæv rygsøjle og hos piger kan det give deformet bækkenparti.
Hos voksne kan det resultere i osteomalaci, som medfører deforme knogler, knogle smerter, nedsat muskelfunktion og balanceproblemer.
En lang række undersøgelser viser af mangel af D-vitamin hænger sammen med følgende livsstilssygdomme: Cancer, hjertekarsygdomme og sygdomme relateret til immunsystemet.
|
Kilder
|
sol og kost
På en sommerdag vil en halv time uden solcreme i solen hverdag kunne sikre syntesen af 100-250 mikrogram D-vitamin svarende til ca. 15 gange det anbefalede daglige D-vitamin.
(solarium kan ikke benyttes som kilde)
Indholdet af D-vitamin i kosten er generelt lavt. Derfor er det anbefalet at tage D-vitamin som tilskud.
|
Optagelse i kroppen
|
Absorption af D-vitamin fra kosten afhænger af mængden af fedtstof i måltidet og normal fedtfordøjelse. Efter absorption i tarmepitelcellen indlejres vitaminet i kylomikronpartikler, som sammen med måltidets andre fedtkomponenter transporter vitaminet via lymfe og blod. D-vitamin optages i leveren sammen med kylomikronrester. Under transporten i blodet fra leveren til målcellerne er D-vitamin bundet til et specifikt protein, der fungerer som det vigtigste depot for D-vitamin. Vitaminet deponeres desuden i fedtvævsceller.
|
Flere oplysninger kan findes her
|
|
Navn:
|
Folat (s. 260-266)
|
Anbefalinger – hvor meget bør vi spise pr. dag?
|
Mænd anbefales at få 326 mikrogram pr. dag igennem kosten. NNR anbefaler 300 mikrogram.
Kvinder anbefales at 309 mikrogram pr. dag igennem kosten. NNR anbefaler 300 mikrogram, men for kvinder i den fertile alder anbefales 400 mikrogram.
|
Funktion i kroppen
|
Folat er blandt andet vigtigt for dannelse af røde blodlegemer (de celler, der transporterer ilt rundt i kroppen) og bliver også kaldt for folinsyre og folsyre.
Folat og B12-vitamin arbejder tæt sammen. Begge vitaminer er nødvendige, for at deling af celler kan ske rigtigt. B12-vitamin er med til at aktivere folat. Hvis B12-vitamin mangler, kan B12-vitaminet folat ikke blive aktiveret. Det betyder, at cellernes deling bliver hæmmet.
Folinsyre er nødvendig for omsætningen af en række aminosyrer samt ved dannelse af blandt andet puriner, som indgår i RNA og DNA, cellens arvemateriale. Også med til omdannelse af aminosyrer hisitidin til glutaminsyre. Omdanner også homocystein til metionin.
Ligesom andre B-vitaminer er folat primærrolle, at virke i koenzymer til mange af kroppens enzymer.
|
Mangelsymptomer
|
Mest almindelige årsag til folatmangel er at man spiser for få grøntsager. Mangel på grøntsager og et stort indtag af alkohol og anvendelse af visse lægemidler, kan også være årsag til folatmangel (alkohol hæmmer absorptionen af folat og fremmer nedbrydningen af det).
Hvis en gravid kvinde ikke får nok folat i starten af graviditeten, så er der en øget risiko for at føde et barn med alvorlige misdannelser i hjerne eller rygmarv (sker ved 1 ud af 1000 graviditeter)
Hvis man får nok folat fra naturlige fødevarer er der en nedsat risiko for cancer.
|
Kilder
|
Grøntsager, kartofler og frugt er i den danske kost de væsentligste kilder til folat (udgør 44% af tilførslen).
Kornprodukter og brød tilfører 21%.
Mælkeprodukter tilfører 16%.
Det er især de mørkegrønne grøntsager der er gode kilder til folat.
|
Optagelse i kroppen
|
Absorptionen sker i øverste del af tyndtarmen ved passiv diffusion. Absorptionen påvirkes af kostens sammensætning.
Kroppens totale indhold af folat kan variere mellem 10-20 mg. som hovedsageligt forekommer i leveren.
Overskud af folat bliver udskilt i urin og galde.
|
Flere oplysninger kan findes her
|
|
Navn:
|
A-vitamin s. 213-222
| ||||||||||||||||||
Anbefalinger – hvor meget bør vi spise pr. dag?
|
NNR anbefaler en daglig indtagelse af max. 3.000 µg retinol.
- I gennemsnit er alle danske befolkningsgrupper godt dækket ind med A-vitamin, i forhold til anbefalingerne ( se ovenstående figur)
| ||||||||||||||||||
Funktion i kroppen
|
- Nødvendigt for immunsystemets normale funktion
- Første forsvarslinje mod bakterier i huden, slimhinderne, øjnene, tarmene, luftvejen og urinvejene à A-vitamin opretholder stabilitet i disse vævsceller.
- Central rolle i udvikling af differentiering f de hvide blodlegemer og aktivering af T-lymfocytter
| ||||||||||||||||||
Mangelsymptomer
|
- ulande har stor A-vitamin mangel især hos børn
- natteblindhed
- ændring i øjets bindehinde (biotots pletter)
- ændringer i hornhindenà betændelse, sår og ardannelse på hornhinden til sidst blindhed(Xerophalmia)
- mild A-vitamin mangel kan medfører:
- luftvejssygdomme - diarre
- højere dødsfald som følge af infektionssygdomme
| ||||||||||||||||||
Kilder
|
- Mælk- ost - æg
- Brød – korn
- Grøntsager – frugt
- Kød – fisk
- Fedtstoffer
- Sukker – slik
| ||||||||||||||||||
Optagelse i kroppen
|
- Retinol absorberes mere effektivt end karotenoider
- Retinol i kosten er bundet til en mættet fedtsyre, skal først hydrolyseres i tarmen af enzymer fra pancreas og 70-90% af kostens retinol absorberes.
- Når vitaminet er kommet i tarmen transporteres der videre med fedtkomponenterne fra maden i kylomikronerne via lymfe og blod.
- Figuren s. 215 forklare processen i absorption, transport og omsætning.
| ||||||||||||||||||
Flere oplysninger kan findes her
|
|
Navn:
|
Biotin
|
Anbefalinger – hvor meget bør vi spise pr. dag?
|
Der er ingen nordiske anbefalinger for hvor meget behov vi har for biotin. Dog anbefales det at man indtager 30 ug per dag i USA.
|
Funktion i kroppen
|
Biotin medvirker ved cellernes karboxyleringsprocesser og katalyserer syntesen af fedtsyrer og hæmoglobin. Biotin hjælper til med at nedbryde glykogen og aktiverer bakteriebekæmpende enzymer.
|
Mangelsymptomer
|
Biotinmangel forekommer sjældent. Sker dette alligevel fx ved parenteral ernæring som ikke indeholder biotin, kan der opstå symptomer som hårtab, hud forandringer og lammelse i benene.
|
Kilder
|
Biotin findes i fødevarerne nødder, mælkeprodukter, fuldkornsprodukter, bælgfrugter, grønne bladgrøntsager, gær, frugt, upoleret ris, æggeblommer og lever.
|
Optagelse i kroppen
|
Biotin er oftest bundet til proteiner. Under 50 % af biotinen optages i kroppen og derfor er udskillelsen af biotinen større end indtaget. Dette kan kun lade sig gøre da tarmens mikroorganismer syntetiserer biotin.
Biotin lagres i meget små mængder i de biologiske aktive væv og organer (nyerer, lever, hjerte og binyrer) Biotin udskilles via fæces og urin.
|
Flere oplysninger kan findes her
|
|
Navn:
|
Jod
|
Anbefalinger – hvor meget bør vi spise pr. dag?
|
Hos voksne og teenagere anbefales det, at man har et jodindtag på 150 mg pr. dag. Minimumsbehovet ligger på 50-75 mg pr. dag for at forhindre gener som fx struma.
I Danmark er jodindtaget tæt på at stemme overens med det anbefalede. Kun ca. 5% af den voksne befolkning i Danmark indtager mindre jod end det anbefalede behov. Disse personer kunne med fordel spise fx mere fisk, da dette er en god kilde til mere jod.
|
Funktion i kroppen
|
I den voksne menneskekrop er der mellem 15-20 mg jod. Størstedelen af jodindholdet findes i skjoldbruskkirtlen.
Overordnet set er jods vigtigste funktion i kroppen at opretholde dannelsen af thyroxin (T4) og triiodothyronin (T3), som begge er thyroideahormonerne. Thyroideahormonerne gør flere gode ting for kroppen. De regulerer bl.a. den basale energiomsætning (også kaldet BMR), de forstærker virkningen af adrenalin, de øger absorptionen af glukose fra tarm til blod, mm.
|
Mangelsymptomer
|
Ved det voksne menneske kan mangel på jod udmønte sig i struma (forstørret skjoldbruskkirtel) og nedsat stofskifte. Generne vil være hævelse af kirtlen, da hormonerne T3 og T4 forsøger at kompensere for manglen på jod. Ved ældre mennesker skal det dog nævnes, at jodmangel mærkeligt nok kan udvikle sig til et øget stofskifte.
Jod er særligt vigtig for små børn. I den periode, hvor hjernen udvikles i fosterstadiet frem til tremånedersalderen, er det særdeles vigtigt, at hjernes får tilstrækkelig med jod, idet det ellers kan forårsage kroniske hjerneskader. Denne tilstand kaldes kretinisme og kan, hvis den opdages tidligt, behandles ved af jodindtag. Kretinisme hos børn kan resultere i et tab på ca. 13-14 IQ-point og kan sommetider også resultere i dværgvækst.
|
Optagelse i kroppen
|
Jod starter sin optagelse i kroppen i mavesækken og tyndtarmen. Herfra optages jodet på ionform og transporteres videre i blodet. Størstedelen af jodet optages i skjoldbruskkirtelvævet via jodpumpen, som er en transportmekanisme. I skjoldbruskkirtlen iltes jodet og det indbygges her videre i henholdvis T3- og T4 hormonerne, der oplagres thyroglobulinproteinet.
|
Kilder
|
Jørgensen, Inger Marie mf. (2014): ’’Ernæringsfysiologi – en grundbog’’, s. 204-208. Munksgaard
|
Flere oplysninger kan findes her
|
Ønsker man yderligere information omkring jod og dets funktioner i kroppen, kan man med fordel tage udgangspunkt i følgende:
- netdoktor.dk: http://www.netdoktor.dk/vitaminer/jod.htm#
|
Navn:
|
Riboflavin B2-Vitamin Vandopløseligt
|
Anbefalinger – hvor meget bør vi spise pr. dag?
|
Anbefalet daglig indtagelse fra kosten er 1,7 mg og 1,3 mg for henholdsvis mænd og kvinder. Ældre kan nøjes med 1,5 og 1,2 mg. Gravide og ammende anbefales til gengæld et indtag på 1,6 og 1,7 mg pr. dag.
Der er øget omsætning af vitaminet for eksempel ved sygdom, sportspræstationer med mere. Den mængde B2-vitamin, du skal have per. dag, afhænger af hvor meget energi din krop forbruger
|
Funktion i kroppen
|
B2-vitamin er en vigtig bestanddel af to forskellige enzymer kaldet FAD og FMN, som indgår i en række enzymsystemer nødvendige for kroppens celler, når der skal omsættes energi. Vitaminet er derfor vigtigt i omsætningen af især protein, men også fedt og kulhydrater. B2-vitamin har også betydning for vækst, hud, negle, hår, læber og tunge samt for synet.
|
Mangelsymptomer
|
Især alkoholikere(http://www.netdoktor.dk/sunderaad/fakta/alkoholmisbrug.htm ) og andre personer med ensidige spisevaner, har risiko for at udvikle B2-vitaminmangel. Symptomerne kan optræde når den daglige indtagelse kommer under 0,6 mg.
Let Mangel: kan give mathed og træthed.
Sværere mangel: Ved sværere vitaminmangel kan der optræde betændelseslignende revnedannelse i mundvige og på læber, tungebetændelse med misfarvning af mundslimhinden, samt skællende og fedtet hud.
Da B2-vitamin er nødvendig for virkningen af B-vitaminerne B6 (pyridoxin) og B3 (Niacin) , er symptomerne på riboflavinmangel sandsynligvis forårsaget af mangel på disse to. Mangel på et enkelt af B-vitaminerne forekommer sjældent. Derfor behandler man normalt vitamin B-mangel med en kombination af alle B-vitaminerne.
|
Kilder til B2
|
Højeste indhold af B2-vitamin findes i lever og nyrer, men de vigtigste kilder i danskernes kost er mejeriprodukter, fuldkornsprodukter, kød, blad-grønt, bælgfrugter og fisk.
|
Optagelse i kroppen
|
Der kan ikke optages tilstrækkelig store mængder B2-vitamin i tarmen til at forårsage en forgiftning. Desuden er vitaminet vandopløseligt, så overskud kan udskilles med urinen.
|
Flere oplysninger kan findes her
|
Navn:
|
Magnesium
|
Anbefalinger – hvor meget bør vi spise pr. dag?
|
Mænd: (4-9) 120/200 mg
Mænd: (10-17) 280/350 mg.
Mænd: (18-75) 350 mg.
Kvinder (4-9) 120/200 mg.
Kvinder: (10-17) 280 mg.
Kvinder: (18-75) 280 mg.
|
Funktion i kroppen
|
Samme med calium og fosfor, udgøre magnesium den faste substans i knoglerne. Derfor er det med til at give knoglerne styrke. Der udover har magnesium en rolle i kroppens stoftskifteprocesser sammen med flere hundrede enzymer. Magnesium har også effekt på overførelse af nerveimpulser til musklerne, og dermed også har effekt på hjerterytmen.
Magnesium indgår også som lægemiddel til behandling af mavesår, og afføringsmiddel.
|
Mangelsymptomer
|
Der ses sjældent magnesiummangle hos raske mennesker. Hvis man lider af mave/tarm sygdomme, kan man have et mangel af magnesium som følge af diare. Lige lides kan vanddrivende medicin have en indflydelse på magnesium indholdet i kroppen, da man vil miste en masse magnesium igennem vandladning. Sygdomme som diabetes og alkoholisme kan også øge udskillelsen af magnesium. Magnesiummangle kan bl.a. betyde ændringer i hjerterytme, lavt plasmakalium (væsketal), forhøjet plasmacalcium (calcium i plasmaet(55% af blodet består af plasma)) og nervemuskelforstyrrelser.
|
Kilder
|
Mandler, bladgrøntsager, mælk, kornprodukter har alle et højt indhold af magnesium.
|
Optagelse i kroppen
| |
Flere oplysninger kan findes her
|
http://www.netdoktor.dk/vitaminer/magnesium.htm
|
Ingen kommentarer:
Send en kommentar