Klassepraktik i 6.klasse - kost og sundhed

Mandag:

6.A: 12.25-14.35

Underviser: Christina og Julie

Fredag:

6.B: 12.25-14.35

underviser: Nina og Rikke

Lektionsplan

Sammenhæng	6. klasse 3 lektioner a 45 min 4-5 elever 4 undervisere/studerende Klassepraktik med fokus på de ti kostråd Intet kendskab til eleverne på forhånd
Mål	Forenklede Fælles Mål: Kompetenceområde og kompetencemål: Mad og sundhed Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed Færdighedsmål Eleven kan omsætte viden om sund mad i madlavning Vidensmål Eleven har viden om sund mad og madlavning Læringsmål: Jeg kender de 10 kostråd Jeg kan nævne 2 kostområder (hvad mener vi??) Jeg kan kende forskel på de grove og fine grøntsager Jeg kan kende forskel på fuldkorn og hvede Jeg kan samarbejde om at lave en rodfrugtsuppe med topping
Tegn	Vi vil undervejs i timen holde øje med om eleverne: Deler ud af deres eventuelle forhåndsviden om de 10 kostråd Deltager aktivt i stafetten og efterfølgende samtale om grove og fine grøntsager Stiller opklarende spørgsmål om Smager på og sætter ord på deres smagsoplevelse, når de skal prøvesmage hvidt brød og fuldkornsbrød Deltager, fordeler arbejdet og samarbejder, når der skal laves rodfrugtsuppe Kan sammen med læreren samtale om væsentlige pointer fra de 10 kostråd med primært fokus på de to udvalgte.
Tiltag	Vi vil i undervisningen: Præsentere dagsorden og læringsmål for eleverne Introducere til de 10 kostråd via klassesamtale og film Arbejde med kostrådet “Spis frugt og mange grøntsager” ved samtale og stafet om fine og grove grøntsager Arbejde med kostrådet “Spis fuldkorn” gennem samtale og sanseøvelse med hvidt brød og rugbrød Lave rodfrugtsuppe med grove grøntsager og rugbrød som topping Evaluere timen til slut ved samtale under spisning og afsluttende refleksion gennem 3-2-1-evaluering
Evaluering	Som evaluering vil vi: Snakke med eleverne om, hvorvidt de synes at have opnået de opstillede mål Lade eleverne udfylde en 3-2-1 evaluering og derigennem få et indtryk af, hvad de har lært og gerne vil lære mere om
Virksomhedsformer i brug

OPSKRIFT

Røddernes suppe

Til suppe:

• 
  1 løg
• 1 fed hvidløg
• 2 gulerødder
• 250 g. selleri
• 1 persillerod
• 2-3 kartofler
• 1 porre
• 10 g. smør
• 1 laurbærblad
• 1 l vand
• 2 stk. hønsebouillon-terninger
• ¼ tsk. salt
• 1 knivspids peber

Til topping:

• Hver gruppe laver deres egen kreative topping med bl.a. rugbrødscroutoner

I skal bruge:

Køkkenredskaber

• 1 måleske
• 1 grydeske
• 1 stor skarp kniv
• 1 skærebræt
• 1 mellem skål
• 1 mellem gryde med låg
• 1 blender/foodprocessor
• 1 målebæger
• 1 køkkenvægt
• 1 kartoffelskræller

Sådan gør du:

1. Vask hænder.

2. Mål alle ingredienser af.

3. Pil og hak løg og hvidløg.

4. Vask og skræl gulerødder, selleri, persillerod og kartofler.

5. Skær gulerødder, selleri, persillerod og kartofler i terninger.

6. Skyl og rens porren. Skær et langt snit tværs ned gennem porren. Skyl porren godt i koldt vand.

7. Skær den hvide del af porren i ringe.

8. Kom smørret i en stor gryde og smelt det.

9. Kom løg, hvidløg, gulerødder, selleri, persillerod, kartofler og porre i gryden.

10. Steg grøntsagerne i 5 minutter.

11. Kom laurbærblad, vand og hønsebouillon-terninger i gryden og rør.

12. Læg låg på gryden, og kog suppen i 20 minutter til grøntsagerne er møre. Mærk  med en lille spids kniv. Grøntsagerne skal slippe kniven.

13. Tag lauerbærbladet op af suppen med en ske.

14. Stil gryden ned i køkkenvasken.

15. Kom en stavblender ned i gryden. Blend suppen til der ikke er flere klumper.

16. Smag suppen til med salt og peber.

17. Server med jeres topping.  

Et lille indblik i en madkundskabstime!

Dagskost

Her kan du læse lidt af de noter jeg tog i undervisningen den anden dag! Der stod dagskost på skemaet. 

Det er vigtigt at man som lærer har en opdateret viden om danskernes kost, da vi lever i et samfund der er fyldt med reklamer om den ene eller anden ting der har med kost at gøre, og derfor skal vi kunne forholde os kritisk til alle disse ting.

Der er en klar sammenhæng mellem danskernes kost og måltidsvaner og forekomsten af hjerte-kar sygdomme, visse kræftformer, type 2-diabetes, overvægt og knogleskørhed.

For at forebygge disse sygdomme er det vigtigt at dokumentere viden om befolkningens kostvaner. (Fødevareforbrug og kost- og måltidsvaner)

Hensigten med kostundersøgelserne er at beskrive udviklingen i danskernes herunder, børn og unge madvaner.

Som lærer er det vigtigt at have kendskab til kostundersøgelsesmetoder og deres fordele og ulemper.

Bagudrettede

- 24 timers interviewmetoden

- Går ud på at få en nøjagtig beskrivelse af en persons indtag de sidste 24 timer.

- Siger ikke ret meget om den enkeltes kostvaner.

- Kan bruges til at få viden om en gruppes typiske kost.

Kosthistoriskinterview

Hvad plejer personen at spise (en måned, en uge)

-       det siger noget om personenes kost over længere tid, og om en personsernæringshistorie

-       ulempe: man kan fortrænge det usunde, og man kan have svært ved at huske hvad man har spist.

Forudrettede:

-       Regestrering af kost

-       Deltagerne registerer indtag af føde og drikkevare over en periode fx, på 7 dage. Fordel: ret præcis registrering

-       Ulemper: metoden er meget krævende.

Man kan risikerer at deltagere er bevidst om at ændre kostvaner for at få et godt resultat.

Fejlkilder: er undersøgelsen repræsentativ for befolkningen? Alle lag? Køn, geografi, uddannelse?

Ved en vurdering af kostens ernæringsmæssige kvaliteter sammenligner man den typiske dagskost, man har fundet frem til vha. en kostundersøgelse med en norm for, hvordan kosten ernæringsmæssigt bør se ud.

Hertil kan anvendes NNR (nordisk næringsstofsanbefalinger) eller kostråd/modeller.

www.Nordicsugar.dk eller  www.Norden.org

NNR:

- Er udformet på baggrund af videnskabelige undersøgelser af kostens, fødevares og næringsstoffers betydning for sundhed og sygdom og på baggrund af ernæringssituationen i norden.

- Udgør retningslinjer for kostens sammensætning og fysisk aktivitet à nedsætte sygdomme. - Senest udgave hedder 2012 men udkom i 2013 (udkommer hver 8. År)

- Tidligere lå hovedvægt på anbefalinger for næringsstoffer – med den nye rapport lægges vægt på både retningslinjer for valg af fødevarer, på kostens sammensætning og på anbefalinger for indtag af næringsstoffer.

Danmark har sine gene kostråd: de har til hensigt at fremme sundhed igennem forbedring, ernæring og fysisk aktivitet.

Måltider og kost kan vurderes på 2 niveauer:

1.     Fødevareniveauet: ved hjælp af kostråd og kostmodeller (sammenlign med de 10 kostråd)

2.     Næringsstofniveau (sammenlign med NNR)

FFM:

Sundhedsbevidsthed + Ernæring og energibehov.

1 g kostfibre: 8 KJ

1g kulhydrat: 17KJ

1g protein: 17 KJ

1g fedt: 37 KJ

Energifordeling for fuldkornsrugbrød:

Fedt:                                   1,2x37                               = 44,4

Kulhydrat:                         47x17                                = 799

Protein:                              5x17                                  = 85

I alt:                                                                               =928,4

Fedt:                                   44,4/928,4x100               = 4,8 E%

Kulhydrat:                         799/928,4x100               = 86 E%

Protein:                              85/928,4x100                  = 9,2 E%

I alt:                                                                               = 100E%

Kostpyramiden, madpakkehånden

Interview Rikke:

Morgen: Rugbrød m ost + te

Middag: to stk rugbrød med to frikadeller og rødkål

Aften: Pebersteak m salat og hvidløgsflutes med tomatfyld og ost. + hjemmelavet dressing af skyr og krydderurter.

½ L cola light + vand

Interview Christina:

Morgen: 1 dl Havregryn med 2 dl skummetmælk

Middag: Vegansk Hotdog

Aften: Vegansk mosakka med kålsalat + vand + 1/2 gl rødvin

Efteraften: Vegansk chokolade med lakrids + kanel te

Maddannelse og måltidet

Maddannelse - Helle Brønnum Carlsen 

1.     Udarbejd i gruppen en beskrivelse af Helle Brønnum Carlsens maddannelsesmodel.

• Maddannelse handler om at turde træffe valg i forhold til mad.
• En kobling mellem det praktiske og det teoretiske (at have en viden om fødevarer og kunne være bevidst om det i sin praksis)
• Vi vælger mad både individuelt og i samarbejde med andre - hele tiden med en ansvarlighed over for verden.
• Maden er kommet mere i fokus, da det er tydeliggjort, hvor vigtigt det er at kunne træffe de etiske, æstetiske og videnskabeligt valg.
• Tre grunddimensioner: selvbestemmelse, solidaritet og medbestemmelse:
• Selvbestemmelse: Man træffer på egen hånd et madvalg.
• Medbestemmelse: Man træffer i samarbejde med andre madvalg.
• Solidaritet: Moralsk ansvarlighed.

2.     Fremstil en planche, hvor begrebet er udfoldet og beskrevet i relation til praksis.

Definition af begrebet maddannelse:

• Turde at træffe valg ift. viden om mad, dyrevelfærd, miljø, sundhed, produktionsforhold, det sociale aspekt og ressourcer.
• Der lægges stor vægt på det sociale aspekt, når man taler om maddannelse - herunder vigtigheden af fællesskabet omkring måltidet.
• Maden er kommet mere i fokus, da det er tydeliggjort, hvor vigtigt det er at kunne træffe de etiske, æstetiske og videnskabelige valg - her kan man med stor fordel inddrage Brønnums model over virksomhedsformer, da det her bliver tydeligt, hvor mange områder der bør tilgodeses, når man arbejder med mad, for at opnå det bedste udbytte.
• Tre grunddimensioner: selvbestemmelse, solidaritet og medbestemmelse:
• Selvbestemmelse: Man træffer på egen hånd et madvalg.
• Medbestemmelse: Man træffer i samarbejde med andre madvalg.
• Solidaritet: Moralsk ansvarlighed.

Begrebet beskrevet i relation til praksis:

• Smagens dag - æstetisk
• Besøg på mejeri/gård (fx holdningspræget indenfor valg af æg) - etisk, videnskabeligt
• Traditions oplysning (fx elever med anden etnisk baggrund) - fællesskab

3.     Find andre definitioner af begrebet maddannelse og diskuter disse i relation til Helle Brønnum Carlsen.

• “Maddannelse er den viden, de erfaringer og oplevelser man tilegner sig, når man undersøger og tilbereder maden, eller etablerer og organiserer måltider. Det er også den lyst, nysgerrighed og interesse, som fås ved at spise og nyde mad sammen med andre. Overvejelser over moral, dyrevelfærd, ressourcer og produktionsforhold er også med til at udvikle maddannelse.” - https://www.kost.dk/maddannelse
• Jette Benn - www.folkeskolen.dk/508524/kommentar-maddannelse---er-det-spiseligt-

Måltidet:

Slides taget fra undervisningen

Hvad er rigtig mad?

nForskel på hvad ernæringseksperter og almindelige mennesker oplever som ”rigtig” mad.

nFor ernæringseksperter: begrundes ud fra viden om næringsstoffer og disses påvirkning af organismen.

nFor almindelige mennesker: styret af normer og kulturelle regler for, hvordan mad og måltider bør kombineres og struktureres.

nAt spise og drikke samt at dele mad er en væsentlig del af vores tilværelse – det er styret af normer.  Nogle er de samme verden over, mens andre varierer fra land til land, fra samfundslag til samfundslag og fra husholdning til husholdning.

Måltidsstrukturer

nInden for alle madkulturer findes en måltidskultur. Den består af normer og værdier, som vedrører sammensætningen af retter og måltidernes format.

nNormerne handler om forventninger til de retter, måltider, drikkevarer og mellemmåltider, som folk sædvanligvis spiser inden for et bestemt tidsrum.

nMåltidskulturen og dens normer og værdier opleves i den kultur, man vokser op i og erfares som tavs viden gennem opvæksten.

nVores tavse viden om normerne sætter os i stand til at vurdere, hvornår en bestemt sammensætning af føde- og drikkevarer, en ret eller et måltid, er passende, set i forhold til en given lejlighed.

nEn ting er at kunne normerne i praksis. Vi ved godt, når noget er upassende i forhold til normer og værdier. –MEN noget andet er at gøre rede for hvorfor.

nKun få sociologer og antropologer har studeret mad- og måltidskultur (dette via observationer) Fx Mary Douglas.

Rigtige måltider

nDouglas og Nicods undersøgelse af hovedmåltidets hovedret i Storbritannien.  Specielt måltidsformat blandt arbejderfamilier: fire dele – kød, kartofler, grønsager og brun sovs.

Anne Murcott har undersøgt regler for servering af måltidet – her også specifikke regler for at det hører under kategorien ”rigtig mad” eller ”a poper meal”. – Spises i arbejderklassen og middel klassen, når alle er samlet

Den traditionelle danske måltidsstruktur

 nAlle dagens måltider betragtes ikke lige vigtige. Kan ses ud fra den tid der bruges på tilberedning.

nHerunder kan igen ses på indkøb af råvarer, variation af indhold, tilberedningsmetode, kold/varm ret, hvem der laves mad til og hvor mange.

nMorgenmad -> frokost -> aftensmåltid

 

nFødevarerangstien er afstemt med måltidsrangstien. Derved bliver måltidet ”rigtigt”

Refleksioner over undervisningen: 

Måltidet for mange danskerer handler om en tradition om at man spiser et "måltid" mad sammen. Snakker vi om morgenmad og frokost, har måltidets rammer ændret sig, da vi nu spiser mad på farten, og derfor ikke har tid til at kunne nyde den sammen med andre. Men jeg tror at det danske måltid altid vil være en del af vores traditioner da, vi som danskere elsker ordet "hygge" og forbinder ofte ordet med mad.