Fedtstoffer
-Kaldes
også
lipider
¨Har en centrale funktioner i cellerne
¤ indgår i cellemembranerne
¤lagres i fedtvævscellerne (adipocytterne).
¨Fedtvæv:
¤er varmeisolerende,
¤beskytter indre organer og
¤udfører stofskiftefunktioner, idet
hormonlignende substanser dannes i fedtvævene.
¨I MADEN:
¤Fremhæver/forbedre smag og giver maden en
behagelig konsistens.
¤Findes i både animalske og vegetabilske
fødevarer. I fast og flydende form.
¨Fedt er svær opløselig i vand.
Lipiders
kemiske funktion og opbygning
¨Tre hovedgrupper:
¤Simple
lipider:
fedtsyrer og
triglycerider
¤Sammensatte
lipider: fosfolipider, glykolipider, sphingolipider
¤Steroider:
kolesterol, galdesyrer, hormoner.
¨SIMPLE
LIPIDER:
¤består af kulstof (C), ilt (O) og
Hydrogen (H). Største
gruppe er triglycerider som består af glycerol og fedtsyrer. Kæderne
er typisk ml. 12 – 22 C-atomer
¨Fedtsyrer:
¤opbygget af uforgrenede kulbrinte-kæder med lige antal C-atomer.
¤Fedtsyrer med ml. 16-18 C-atomer i kæden
er mest alm. i organismen og kosten.
¤Fedtsyrer er opbygget med en karboxylsyregruppe
(-COOH)
i
den ene ende af kæden og en methylgruppe (-CH3) i den anden ende.
¤Fedtsyrer inddeles efter kædelængde –
antal c-atomer.
n2-4 = kort
n 6-10 mellemlang og
n12-26 lang.
Fedtsyrer
¨Fedtsyrer angives efter:
¤ antal c-atomer i kæden
¤antal dobbeltbindinger og
¤placering af dobbeltbinding (talt fra methylgruppe-enden).
¨Mættet fx
Stearinsyre skrives 18:0
¨Monoumættet (max
en dobbeltbindinger) fx
oliesyre skrives 18:1, n-9
¨Flerumættet (ml
2-6 dobbeltbindinger) fx
linolsyre skrives 18:2, n-6
¨Essentielle fedtsyrer: linol- og linolensyrer, kan
ikke dannes i kroppen og er nødvendig at få tilført fra kosten.
¨Fedtsyregrupperne
betegnes ofte efter placeringen af dobbeltbindingerne fx n-3
og
n-6 fedtsyrer. Flerumættede navngives efter
placeringen af den yderste dobbeltbinding.
Triglycerider
¨Opbygget af glycerol, som indeholder 3
alkoholgrupper, hvortil der er bundet 3 fedtsyrer. Se s. 57 i
Ernæringsfysiologi, 2011)
¨Bindingen ml. Glycerol og en fedtsyre med
fraspaltning af vand er en esterbinding.
¨Typerne af fedtsyrer og deres position på
glycerol bestemmer fysiologiske og teknologiske genskaber for triglycerider.
SAMMENSATTE
LIPIDER: Fosfolipider
¨Almindelige komponenter i organismens
cellemembraner sammen med kolesterol og protein. Er også udbredt i fødevarer.
Har en hydrofob og en hydrofil del.
Vandhadende og Vandelskende.
¨Mest udbredte i organismen er fosfatidylkolin –
også kaldet lecithin,
anvendes i fødevareindustrien. (findes i æggeblomme og kan emulgere)
¨Cellemembraner har et dobbelt lipidlag. En
høj andel af umættede og især essentielle fedtsyrer er vigtig for membranens
fysiologiske funktion fx permeabilitet
(trænge igennem). Umættede fedtsyrer spiller også rolle i udvikling af
hormonlignende stoffer.
STEROIDER
¨Fedtopløselige alkoholer.
¨Kolesterol er
den bedst kendte steroid, som findes i animalsk væv. Er med til at give
cellemembranen den rigtige elasticitet. Har altså en vigtig funktion.
¨Kolesterol er forsynet med en hydrofil(alkoholgruppe)
og
en hydrofob(fedtsyrekæde)
del
ligesom andre membranlipider.
¨Kolesterol vigtigt for syntese af
galdesyrer, hormoner, kortisol,
samt forstadie til dannelse af D-vitamin mv.
¨Kolesterol kan synteseres i celler, men
det foregår oftest i lever og tarm med udgangspunkt i acetyl-CoA.
¨Syntesen af kolesterol tilpasses med
indtag gennem kost hos raske individer.
Fedtsyres
kemiske sammensætning i fødevarer
¨Olieholdige planter: plamitinsyre,
stearinsyre, oliesyre og linolsyre er dominerende. α-linolensyre i
mindre mængder og kun i få af kostens fedtstoffer.
¨Animalsk fedt: palmitinsyre,
stearinsyre, oliesyre og arakidonsyre i
varieret mængde. Indeholder også kolesterol og fedtopløselige vitaminer.
¨Mælkefedt og smørfedt:
hovedsageligt langkædede mættede og monoumættede fedtsyre. Indeholder også i
modsætningen til andre fødevarer en række kortkædede fedtsyrer, der giver
mælkeprodukter deres karakteriatiske smag
og lugt.
¨Nødder og mandler:
oliesyre og specielt valnødder har højt indhold af α-linolensyre.
¨Langkædede mættede
fedtsyrer kan pakkes så tæt, at der opstår tiltrækningskræft. Derfor
er smør fast ved stuetemperatur.
Transfedtsyrer
¨Væsentligste kilde er
industrifremstillede produkter til bagværk og friture.
¨Forekommer naturligt i fede
mælkeprodukter og fedt fra drøvtyggere.
¨Indtagelse af transfedtsyrer øger risiko
for hjerte-kar-sygdomme.
¨Forbudt at sælge produkter i DK hvor
fedtet indeholder over 2% af transfedtsyrer, som er produceret ved hydrolisering af
olier.
¨Hærdet fedt – industrielt fremstillet
billigere smørlignende produkt fremstillet af ”sunde” umættede fedtsyrer.
Cis-umættede ændres til trans-umættede. Sker naturligt i vommen ved
drøvtyggere, hvor fedtet lagres i fedtvæv.
Fordøjelse
og absorption
¨Triglycerider skal i tarmen spaltes til monoglycerider og
fedtsyrer for at optages. -Tilførsel af vand.
¨Fordøjelsen starter i tolvfingertarmen
ved lipase – et
enzym produceret i bugspytkirtlen.
¨Galdesalte produceret i leveren er
nødvendig for findeling(emulgering) og dermed spaltningen af fedt i tarmen.
¨Lipase spalter triglycerider til to frie
fedtsyrer og et monoglycerid, da
den mindste fedtsyrer forbliver bundet til glycerol.
¨Galdesaltene danner sammen med de
frigjorte frie fedtsyrer og monoglycerider
vandopløselige fedtdråber – blandede miceller.
¨Fra micellerne frigøres de enkelte lipidmolekyler, der
optages i tarmepitel. Galdesalte bliver transporteret via portåren
tilbage til leveren og genbruges. (enterohepatiske
kredsløb for galdesalte)
¨95% af fedt absorberes effektivt.
¨I tyndtarmens epitelceller gendannes
triglycerid. Sammen med fosfolipid,
kolesterol og protein samles triglyceriderne i små partikler – kylomikroner.
¨De transporteres med lymfen og overføres
til venesystemet. Er derfor længere tid i blodet end kulhydrat.
¨Kostens få kortkædede fedtsyrer C2 – C10
optages i portåreblodet og
transporteres direkte til leveren.
Transport
¨Da triglycerider, kolesterol og fosfolipider ikke
er vandopløselige kan de ikke transporteres frit i blodet.
¨Der formes specielle partikler, der
binder til protein – lipo-proteiner.
¨På lipo-protein sidder apo-proteiner
– disse genkender og sørger for at transportere de forskellige fedtsyrer hen
til målcellen.
¨Der skelnes mellem fire-fem typer lipo-proteiner.
¤Kylomikroner
¤VLDL (very low density lipoprotein)
¤LDL (low density lipoprotein)
¤HDL (high density lipoprotein)
¤LP(a) (lipoprotein a)
Lipoproteiners
metabolisme
¤Kylomikroner
nTransporterer triglycerider og andre lipider
absorberet fra tarmen rundt til væv. Specielt rig på triglycerider. Store
partikler. Muskelceller og celler i fedtvæv (adipocytter) syntetiserer og udskiller LPL (lipoproteinlipase),
der spalter triglycerider inde i kylomikroner, når
de passerer gennem kapillærer i muskel og fedtvæv. Frie fedtsyrer optages i
væv. I fedtvæv lagres fedtsyrer som triglycerider, hvor de i muskelvæv omsættes
for at give ATP til muskelenergi.
¤VLDL (very low density lipoprotein)
nSyntetiseres i leveren. Store partikler.
Rig på triglycerider men indeholder også lille mængde kolesterol. VLDL
transporterer triglycerider fra leveren rundt til væv. I blodet modtager VLDL apoCH (et apoprotein),
hvorefter LPLipase
fraspalter triglycerider, når VLDL passerer gennem kapillærer i muskel- og
fedtvæv. VLDL bliver herefter til LDL –
det der transporterer størst mængde kolesterol gennem blodbanen. Et
forhøjet indhold af triglycerider i blodbanen betyder som regel forhøjet VLDL –
forhøjet risiko for hjerte-kar-sygdomme – specielt ved samtidig lavt HDL.

¤LDL (low density lipoprotein)
nAfledt af VLDL, som har afgivet
størstedelen af sine triglycerider. Transporterer kolesterol, kolesterolestere
og apoB-100 til perifere væv.
nI cellen nedbrydes kolesterol, idet
apoB-100 hydrolyseres til aminosyrer og kolesterolestere hydrolyseres til frit
kolesterol. Det frigjorte kolesterol indbygges i cellemembranen eller anvendes
til syntese af steoridhormoner.
Kroppen kan selv danne kolesterol, hvorfor indhold i blod ikke er betinget af
kolesterol i kost hos raske. Ved forhøjet indhold af LDL i
blodbanen (LDL-receptorernes antal og aktivitet er
arveligt bestemt, men kan også være bestemt af livsstilsforhold) kan
dette lede til aflejringer i væv inkl. arterievægge, som kan medvirke til
åreforkalkning
¤HDL (high density lipoprotein)
nSyntetiseres i leveren og tarmen. Små
plade-partikler. Indeholder meget protein og har dermed høj densitet. Ansvarlig
for at fjerne overskydende kolesterol fra perifere væv og returnere det til
leveren. I blodet modtager HDL overflademateriale fra kylomikroner samt
fra VLDL og optager kolesterol fra cellemembraner. Dette gøres via enzymet
LCAT, der findes i HDL. Motion og livsstil har indflydelse for
forholdet mellem HDL og kolesterol i blodet.
¤LP(a) (lipoprotein a)
nLille og rig på kolesterolester. Ligner i
opbygning LDL. Stort indhold i blodet kan lede til åreforkalkning, da
kolesterol ikke kan nedbrydes i cellerne. HDL kan dog transporterer kolesterol
tilbage til lever, hvor det udskilles som del af galdesalte eller anvendes til
VLDL.