Hygiejneprojekt - Agarøvelser, rengøring og vask

Hygiejneprojekt

1. Indledning

At holde sine omgivelser pæne og rene er vigtige for langt de fleste, hvilket også gælder i køkkenet. Rengøring har dog ikke kun en rent æstetisk årsag, og i køkkenet er der især fokus på den hygiejniske rengøring, der har til formål at fjerne og forhindre sygdomsfremkaldende mikroorganismer og bakterier i at udvikle sig. (Carlsen, 2014) Rengøring og hygiejne i et madkundskabslokale er derfor af største vigtighed, da mange mennesker, der alle af naturlige årsager har bakterier og snavs på sig, befinder sig her og skal lave mad på samme tid. Det er dog ikke kun den medbragte snavs, der skal tages højde for i et køkken. Også den snavs, der forårsages af selve madlavningen bestående af dampe og fugtighed samt rester fra madvarer, skal fjernes med varmt vand og/eller rengøringsmidler, så køkkenet, dets overflader og redskaber ikke bliver en legeplads for bakterier og mikroorganismer. (Hjelmkilde, 2002) Som madkundskabslærer er det derfor af største relevans, at man besidder en viden om forskellige rengøringsmidler og -metoder samt hvilke hensyn og forholdsregler, der skal tages, når man beskæftiger sig med rengøring i madkundskab.

2. Rengøring i køkkenet

På baggrund af ovenstående kan man i et køkken skelne mellem køkkenhygiejne og rengøring. Hvor køkkenhygiejne handler om den måde, vi behandler maden på, kan køkkenrengøring defineres som den tilstand, vores køkken skal have, så vi kan gennemføre en rigtig køkkenhygiejne og altså lave mad uden at skulle være bange for at blive syge. For at opretholde en sådan god køkkenhygiejne gennem god rengøring er det vigtigt at være bevidst om, hvilken slags rengøring og hvilke rengøringsmetoder, der er nødvendige. (Carlsen, 2014)

Hovedsageligt kan rengøring opdeles i tør, fugtig og våd rengøring, der kan udføres som grundmetoder eller i en kombination. Er snavset tørt og løst og har siddet i kort tid, aftørres det systematisk med en tør klud. Hvis du har en mikrofiberklud, anbefales det at bruge en sådan, da den er af syntetisk materiale og derfor binder støvet. Dette sker på grund af den statiske elektricitet, der opstår ved gnidningerne mellem overfladen og kluden.
Har den tørre snavs derimod siddet i et stykke tid, skal man gøre brug af en fugtig rengøring. Her bruges en hårdt opvredet klud og mere systematiske bevægelser. De fleste materialer kan tåle en fugtig aftørring.

Er snavset tørret ind i fedtede forbindelser, kalkaflejringer eller er den fastbrændt, gøres der brug af en våd aftørring. Her overtørres overfladen systematisk med en klud, der er dyppet i vand og derefter hårdt opvredet. (Hjelmkilde, 2002)

Ud over forskellige rengørings- og aftørringsmetoder er det især også vigtigt at have øje for, hvad man skal gøre rent i køkkenet og hvilke rengøringsmidler, der bruges bedst i den pågældende forbindelse, hvilket følgende afsnit vil komme med nogle eksempler på.

Arbejdsborde

I et køkken er der selvsagt mange overflader, redskaber, kringler og kroge, der kræver rengøring for opretholdelse af god køkkenhygiejne.
Først og fremmest er det af allerstørste vigtighed, at alle produktberørte flader holdes rene, hvorunder arbejdsborde også hører. Et arbejdsbord i et madkundskabslokale er udsat for og skal kunne holde til flere forskellige påvirkninger over lang tid, hvilket kræver, at det er lavet i et vedligeholdelsesmæssigt forsvarligt materiale, der samtidig er let at gøre rent. Et arbejdsbord tørres af løbende og efter brug med en hårdt opvredet klud. For det bedste og mest hygiejniske resultat bør man endvidere arbejde systematisk i aftørringen og starte ved den ene ende, hvorefter man i zig-zag bevægelser fører kluden hen over fladen, så det optørrede snavs til slut ender i den ene ende af bordet og tørres af med kluden.

Service, knive og køkkenredskaber
Nogle af de redskaber, der bruges mest i et køkken, er uden tvivl forskellige former for service til servering, knive til at skære, hakke og snitte med samt diverse køkkenredskaber til brug under madlavningen. Derfor skal de naturligvis også holdes godt rene, hvilket i de fleste tilfælde kan klares ved maskinopvask eller opvask i hånden med almindeligt opvaskemiddel, der opløser fedt, snavs og fjerner bakterier.

Ved opvask af knive skal man især være opmærksom på afgrænsningen mellem knivblad og skaft, hvor der let kan samle sig snavs og bakterier.
Hvis der desuden er påbrændinger på forskellige skåle og fade, kan de enten gøres rene med varmt vand, sæbe og skuresvamp eller opblødes i en blanding med varmt vand og lidt brun sæbe.

Skærebrætter
Da skærebrætter er et af de redskaber, der altid kommer i kontakt med fødevarerne, er det vigtigt, at hygiejnen af disse altid prioriteres højt. Derfor kan man med godt udbytte benytte forskellige plastikskærebrætter i forskellige farver, alt efter hvad de skal bruges til. F.eks. rødt skærebræt til kød, hvidt til brød, og grønt til grøntsager. Plastikskærebrætterne rengøres bedst ved maskinopvask men kan dog også vaskes i hånden med opvaskemiddel. Bruger man skærebrætter af træ, skal disse vaskes op i hånden, da den stærke base i maskinopvaskemidlet ødelægger træet på længere sigt. Skærebrætterne af træ kan vedligeholdes ved at man polerer madolie ind i træet.

Gryder, potter og pander

Gryder, potter og pander vaskes almindeligt op i vasken med varmt vand, opvaskebørste og opvaskemiddel. Er snavset tørret ind, kan man bruge en skuresvamp til at få det væk. Er gryden brændt på, kan man hælde vand med sæbespåner ned i den og derefter bringe vandet i kog.

 Komfur og ovn

Glaskeramiske plader - Sidder der madrester på pladen fjernes disse med en glasskraber, og pladen vaskes med vand tilsat universalrengøring.

Spilder man noget sukkerholdigt, skal det fjernes med det samme. Pladen er nemmere at gøre ren, hvis den jævnligt smøres ind med et specialmiddel.

Induktionsplader - Pladen vaskes af med vand tilsat universal rengøringsmiddel. 

Massekogeplader - Kogepladen skures med en hvid skuresvamp og afvaskes med vand tilsat universalrengøring.

Gasblus - Ristene tages af og lægges i blød i vand tilsat brun sæbe. Der skal bruges 1 dl. pr 5. l. vand. Efter få timer kan risterne rengøres. Er der fastbrændte madrester, fjernes disse med en hvid skuresvamp og vaskes derefter med vand tilsat universal rengøringsmiddel.

Vask
Når det gælder køkkenrengøringen ender vasken ofte med at være et af de oversete områder. Den bør dog i langt højere grad komme i fokus, da den under hele madlavningen og gennem hele dagen er i kontakt med diverse madrester, væske og andet madaffald, hvilket på den måde gør den til et perfekt udviklingssted for bakterier og mikroorganismer. Køkkenvasken bør derfor flere gange i løbet af dagen børstes ren med varmt vand tilsat lidt universalrengøringsmiddel og efterfølgende aftørres med et stykke køkkenrulle, så tilbageværende vand fjernes, og væksten af mikroorganismer mindskes. (Hjelmkilde, 2002)

2.1 Rengøringsmidler i køkkenet

Som det ses i ovenstående oplistning, af nogle af de væsentligste rengøringsområder i et køkken, er der mange forskellige elementer, der skal indtænkes i rengøringen, når vi laver mad og arbejder i madkundskab. Til dette arbejde er det dog også nødvendigt at vide, hvilke rengøringsmidler der kan og bør anvendes til at fjerne snavset med. Der findes dog et utal af forskellige rengøringsmidler, og det kan derfor være lidt af en jungle at finde frem til de bedstanvendlige, deres indhold samt miljømæssige påvirkning. På trods af den store mangfoldighed i rengøringsmidler er det dog et faktum, at langt det meste snavs kan klares med så få midler som universalrengøringsmiddel, håndopvaskemiddel og eddike. Derudover er maskinopvaskemiddel naturligvis nødvendig, når der vaskes service o.a. i opvaskemaskinen.

Med de tre/fire ovennævnte rengøringsmidler kommer man altså rigtig langt i rengøringen af et køkken. Hvor universalrengørings- samt håndopvaskemiddel indeholder overfladeaktive stoffer, der fungerer som emulgator og løsner snavs og fedt, der dernæst flyder ovenpå vandet, er det eddikens fornemmeste opgave at løsne og fjerne kalk fra fliser, elkedel mv. Forskellige rengøringsmidler har altså forskellige funktioner, hvilke også kan tilskyndes deres surhedsgrad. Her er både universalrengøring og håndopvaskemiddel mildt basiske, mens eddiken har en pH-værdi på 3 og dermed med sin syre formår at fjerne mere genstridigt snavs og kalkaflejringer. Det anbefales dog, at man hovedsageligt anvender mildt basiske rengøringsmidler, da både meget sure og meget basiske midler kan være skadelige for hud og negle samt for de materialer, de anvendes på. Som madkundskabslærer er det dog vigtigt at have for øje, at eleverne i princippet ikke må arbejde med rengøringsmidler af nogen slags, da disse kan indeholde kemikalier som eleverne ikke må udsættes for. Samtidigt er det også er vigtigt, at eleverne lærer vigtigheden af rengøring i et køkken, og man kan derfor med stort udbytte bruge en undervisningsgang på at vise og fortælle eleverne om de forskellige rengøringsmidler, så de får en idé om hvilke midler der faktisk findes. Derudover er det ikke realistisk at eleverne slet ikke kan få lov til at vaske op eller gøre rent uden nogen form for rengøringsmiddel, man kan derfor som madkundskabslærer sige god for, at det eneste middel, de har med at gøre, er et opvaskemiddel uden parabener eller parfume. Man kan altid kigge efter fx astma/allergi mærket eller svanemærket hvis man er i tvivl om eleverne kan tåle midlet. Derudover bør man naturligvis også kun bruge rengøringsmidlerne, når de er nødvendige, og ofte kan en klud opvredet i varmt vand faktisk klare den lette snavs.

2.2 Forholdsregler i madkundskabsundervisningen

I madkundskabsundervisningen er det altså vigtigt at huske på, hvilke forholdsregler for rengøring og hygiejne der gør sig gældende. Og det er især også vigtigt at have for øje, at madkundskabskøkkenet skal fungere som et hjemmekøkken og ikke som et industrikøkken. (Pedersen, 2009) Derfor skal forholdsreglerne også laves derudfra, da:

“(...) Baggrunden er, at formålet med undervisningen i hjemkundskab bl.a. er at lære eleverne at lave mad til en privat husholdning. Skolekøkkener er normalt indrettet næsten som en privat husholdning, og typisk tilberedes der mad i portioner, der svarer til en privat husholdning.” (Pedersen, 2009)

Som madkundskabslærer kan du på den baggrund med et formodentligt højt udbytte fastsætte bestemte køkkenregler for, hvordan man skal begå sig i et madkundskabslokale, samt hvorfor og hvad man skal gøre rent. På den måde kan eleverne nemlig tage disse erfaringer og regler med sig og bruge dem hjemme og senere i deres egen husholdning. I udformningen af reglerne bør man samtidig inddrage eleverne, så de får en følelse af medbestemmelse og ejerskab over reglerne, der deraf lettere forstås, overholdes og håndhæves. Derfor kan det også være en god idé at hænge reglerne op i madkundskabslokalet, hvilke eksempelvis kan lyde således:

-       Vi rengør alt brugt service med opvaskemiddel og/eller sætter det i opvaskemaskinen

-       Vi tørrer borde og overflader af med en ren klud

-       Vi rengør vasken og tørrer den af med køkkenrulle

-       Vi sætter stolene op og tørrer spisebordene af med en ren klud

-       Vi fejer og/eller vasker gulvet

For at lære madkundskabsfagets forholdsregler kan man som lærer tage afsæt i teorien om rengøring, hygiejne og mikroorganismer. Her kan det ofte være svært for eleverne at få den fulde forståelse af teorien, og det kan derfor være en god idé at sætte teorien i praksis. 

Det er også vigtigt, at læreren, i samarbejde med eleverne, uddeler og udformer retningslinjerne for rengøringen, da det er ham/hende, der har det overordnede ansvar for hygiejnen og egenkontrollen i madkundskabslokalet.

Når fokus er på rengøring samt rengøringsmetoder og -midler i madkundskab, er det som lærer også vigtigt at tænke over samt informere eleverne om, at det faktisk ikke er nødvendigt at bruge særlig mange forskellige, dyre og skrappe rengøringsmidler. Som tidligere nævnt kan simple midler som universalrengøringsmiddel, håndopvaskemiddel og eddike fjerne langt det meste snavs, og disse er samtidig ikke lige så skadelige for hud, negle og materialer, som de skrappe blandingsmidler, der kan købes i stort antal, er. På den baggrund vil det også være relevant at inddrage information om miljømærkede midler i undervisningen, hvorfor de bør bruges, samt hvilken konsekvens skrappe midler og deres indhold kan have for miljøet og for os som mennesker. (Carlsen, 2014)

Relevansen af rengøring i både hjem og skolekøkken skal dog ikke kun prædikes og praktiseres i undervisningen - der må nødvendigvis også forklaringer til. Forklaringer og dybere undersøgelser, der har til formål at give eleverne en større indsigt i køkkenrengøringens betydning med samtidige muligheder for at trække paralleller ud i det virkelige liv. En sådan undervisning vil vi derfor søge at synliggøre i opgavens næste afsnit, der vil indeholde en begrundet undervisningsplan om agarøvelser og rengøring i køkkenet i madkundskab.

3. Undervisningsforløb om agarøvelser og rengøring af køkkenet i madkundskab

Rengøring og hygiejne
Tema	Hvorfor og hvordan gør vi rent i madkundskab?
Antal uger	Tre undervisningsgange
Klassetrin	6. klasse
Kompetenceområde(r)/ kompetencemål	Mad og sundhed: Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed
Færdigheds- og vidensmål	Hygiejn Fase 1: -       Eleven kan anvende almindelige hygiejneprincipper i madlavning -       Eleven har viden om hygiejne-, opbevarings- og konserveringsprincipper Fase 2: -       Eleven kan vurdere mads holdbarhed -       Eleven har viden om mikroorganismer
Læringsmål	Eleverne kan -       Redegøre for vigtigheden af rengøring i et køkken -       Vurdere hygiejnen i køkkenet vha. agarforsøg -       Opstille egne køkkenregler på baggrund af opnået viden om hygiejne og rengøring -       Udføre en grundig rengøring i køkkenet efter skema
Tegn på læring	Eleverne -       Taler med hinanden om principper for god køkkenhygiejne -       Udfører og udviser forståelse for agarforsøget, samt hvad det kan fortælle om hygiejnen i et køkken -       Reflekterer over egne erfaringer og viden og opstiller køkkenregler sammen med klassekammerater -       Formår at overholde egne køkkenregler i praksis -       Udfylder skema for rengøringsmetoder og -midler og kan på baggrund af dette udføre en hygiejnemæssig fornuftig rengøring -       Udfører afsluttende agarforsøg og formår at reflektere over egen hygiejne og rengøring. -       Sammenligner afsluttende resultaterne af de to agarforsøg og studerer forskelle og ligheder
Undervisnings  aktiviteter	1. Undervisningsgang        -       Hvad ved I om rengøring? Hvordan gør I rent derhjemme? -       Oplæg om rengøring og mikroorganismer -       Bakteriejagt i køkkenet Agarforsøg -       Opsamling 2. Undervisningsgang -       Resultat af agarforsøg Hvad kan I se? -       Køkkenregler Hvordan skal hygiejnen i vores køkken være? -       Rengøringsmetoder i skema 3. Undervisningsgang -       Hvordan gør vi rent? Hovedrengøring i køkkenet -       Afsluttende agarforsøg (De to agarforsøg sammenlignes og studeres inden optakt til næste emne)
Evaluering	I undervisningen vil vi både evaluere undervejs og afslutningsvist: Undervejs: -       Ved udformning af egne køkkenregler -       Ved udfyldelse af rengøringsskema samt efterfølgende rengøring   Afslutningsvist: -       Sammenligning af de to agarforsøg -       3-2-1 - evaluering
Ressourcebehov	Til undervisningen skal der bruges: -       Plakat med køkkenregler og god køkkenhygiejne -       Agarpølse, petriskåle, vatpinde, saks, etiketter -       Plancher, tuscher -       Rengøringsskema -       Div. rengøringsmidler og tilbehør -       Evalueringsskema

4. Vask af tøj i madkundskab

I faget madkundskab er det som sagt vigtigt, at man får et stort kendskab til rengøring, da det er forudsætningen for at kunne opretholde en god hygiejne i køkkenet og derved undgå spredning og vækst af mikroorganismer. I forlængelse af dette er det også af største relevans at få en viden om vask, vaskemidler og vaskemetoder. I faget madkundskab vil der naturligt være mest fokus på vask af viskestykker, karklude, håndklæder, forklæder osv., da disse let bliver beskidte og kræver en grundig vask for at nedbryde de mikroorganismer, som vi gerne vil undgå i køkkenet.
I følgende afsnit vil vi forsøge at give en forklaring på, hvilke vaskemidler, vaskemetoder og efterbehandlinger man kan bruge for at opnå den mest optimale vask af forskellige tekstiler. Dertil er der information omkring vand og dets hårdhedsgrader.

4.1 Vask og tekstiler

Når vi vasker tøj, er det for at gøre det rent. I Danmark er vi gode til at vaske rigtig meget tøj. Vi har en tendens til at vaske tøjet, selvom det i virkeligheden ikke trænger. Dette slider både på tøjet, vaskemaskinen og miljøet. I stedet for vask kan du i mange tilfælde friske tøjet op ved blot at hænge det udenfor natten over - det fjerner evt. lugte som sved eller mados.
Selvom meget tøj kan rengøres ved at hænge det udenfor, skal det dog alligevel vaskes i maskinen af og til. Det er forskelligt, hvilket vaskeprogram man skal bruge, da det afhænger af hvilken tekstil, der skal vaskes.
Nedenfor er listet en række forskellige tekstiler og en forklaring af, hvordan disse skal vaskes:

●      Bomuld: Bomuld stammer fra bomuldsbusken. Det er behageligt at bruge bomuld som beklædning, fordi det kan optage fugt fra kroppen. Bomuld tåler i de fleste tilfælde kraftig vask helt op til 90 grader, men oftest er 60 grader nok. Man skal passe på med at komme bomuld i tørretumbleren, da det nemt kan krympe. Bomuld bruges bl.a. til cowboybukser, håndklæder og sengetøj.

●      Viskose: Viskose er fremstillet af cellulose fra træ og bomuldsaffald. Det minder meget om bomuld og kan på samme måde optage fugt fra kroppen. Oftest er en vask på 40 grader nok til at viskose bliver rent. Viskose anvendes tit sammen med andre fibre i bl.a. habitjakker, kjoler og skjorter.

●      Uld: Uld fremstilles af pelsen fra får og lam. Uld er varmt og kan som beklædning suge meget fugt, uden at den føles våd. Uld er meget elastisk og har derfor nemt ved at rette sig ud igen, hvis tøjet fx bliver krøllet. Man skal være meget forsigtig, når man vasker uld - derfor skal det helst ske ved håndvask eller ved et uldvaskeprogram på 30 grader. Uld benyttes til varmt tøj, som fx sweatre.

●      Polyester: Polyester er et kunststof, der fremstilles af bl.a. olie. Det er meget slidstærkt og holder sig tæt ind til kroppen. Ofte blandes polyester sammen med fx uld eller bomuld for at gøre tøjet stærkere. Polyester skal oftest vaskes ved 40 grader (sengetøj 60 grader). Polyester bruges bl.a. til fremstilling af kjoler, tørklæder og sengetøj. 

●      Elasthan: Elasthan er et kunststof, der er meget elastisk og stærkt. Det er godt at bruge, hvis man vil fremstille tøj, der skal sidde meget tæt ind til kroppen. Elasthan blandes ofte med andre fibre og skal vaskes ved 30-40 grader. Det bruges bl.a. til at fremstille badedragter, gymnastiktøj og undertøj. (Elevhæftet Tøjvask og miljøet)

4.2 Tørring og efterbehandling

Tørring bruges, når tøjet er blevet vasket, og vi skal have det til at blive tørt og klar til brug igen. Man skal sørge for, at tøjet bliver tørret efter de vaskeanvisninger, der står i vaskeanvisningen i tøjet. Hvis man tørrer tøjet indenfor, skal man sørge for at lufte ud, da vådt vasketøj indeholder ca. 2-3 liter vand. Det er vigtigt, når man tørrer tøj i tørretumbleren, at man bruger de rigtige programmer, for at skåne miljøet, og for at tøjet bliver tørret på den korrekte måde.

I forhold til al efterbehandling af vasketøjet, handler det om, hvilke tekstiler man har med at gøre. Det er vigtigt, at man har kendskab til de forskellige tekstiler og de vaskesymboler, der er inde i tøjet, for at kunne give den korrekte tørring og efterbehandling. En sådan liste over vaskesymboler ses i skemaet nedenfor:

(www.poshpeople.dk)                                                                                                                                                (www.bruun-bruun.dk)

4.3 Vand

Hvad er vand?

Når vi vasker tøj, vasker vi naturligvis med vand. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk. Det har den kemiske formel H₂O, hvilket betyder, at ét vandmolekyle er sammensat af to hydrogenatomer og ét oxygenatom. Vand findes næsten overalt på jorden og er nødvendigt for alle kendte livsformer. Ca. 70% af jordens overflade er dækket af vand. (wikipedia.org)

Hvad er hårdt vand?

Hårdt vand er vand indeholdende meget kalk. Når man vasker tøj, og der er meget kalk i vandet, kan man risikere at tøjet bliver gråt og stift. Vandets hårdhed er afgørende for, hvor meget vaskemiddel du skal bruge, når du vasker tøj. Et af de vigtigste stoffer, der er i vaskemidler, er kalkbindere, som netop forhindrer kalken i at sætte sig i tøjet og maskinen. Disse kalkbindere kan fx være fosfat eller citrat. Hvis man vil afkalke sin vaskemaskine, kan man med fordel anvende syre. (Elevhæftet Tøjvask og miljøet)

Redegør for vandets hårdhedsgrader.

Når man taler om vandets hårdhedsgrader, inddeler man det i tre

forskellige kategorier: Blødt vand, middelhårdt vand og hårdt vand.
Når man snakker om blødt vand, er det under 10 grader dH, middelhårdt vand er mellem 10-20 grader dH, mens hårdt vand er over 20 grader dH.  

Det er forskelligt fra kommune til kommune og fra vandværk til vandværk, hvordan vandets hårdhed er. Fx er vandet i Brande blødt (5 grader dH), mens det på Langeland er mellem 20-55 grader dH. (Elevhæftet Tøjvask og miljøet)

4.4 Sæbe og vaskemidler

Sæbe er en blanding af natrium- og kaliumsalte med fedtsyrer. Det er ét af de vigtigste vaskemidler, som bliver brugt til mange slags rengøring, specielt i forbindelse med den personlige hygiejne. Sæbe nedbrydes let i naturen, og den medfører derfor ikke varig forurening af fx de vandløb, der modtager spildevand. Syntetiske rensemidler har erstattet sæbe til brug ved tøjvask.

Sæbe kan laves ud fra olie eller fedtstoffer, når man koger dem med en base som f.eks. natronlud eller kalilud ved 80°-100 °C i en proces, der kaldes forsæbning. Der sker hydrolyse af fedtstofferne og olierne, og derved opstår der limsæbe, som er en flydende blanding af sæbe, glycerin og vand. Ved tilsætning af salt kan urenhederne i limsæben fjernes, så sæben bliver renere. (https://da.wikipedia.org/wiki/Sæbe)

Vaskemidler er ikke sæbe, men derimod rengøringsmidler. Vaskemidler afviger dog fra andre rengøringsmidler, fordi de indeholder flere aktive stoffer. De indeholder bl.a. enzymer (nedbryder pletter), blegemidler (blegning af pletter) og optisk hvidt (gør at tøjet forbliver hvidt). Der er flere typer af vaskemidler, hvoraf nogle af hovedtyperne er hvidt tøj, kulørt tøj og finvaskemiddel (uld og silke). Alle tre vaskemidler indeholder ‘tensidere’ og ‘kalkbindere’, hvor det kun er hvidt tøj, der indeholder henholdsvis ‘optisk hvidt’ og ‘blegemidler’. Dertil kan det siges, at det kun er hvidt tøj og kulørt tøj, der indeholder enzymer, da enzymer nedbryder uld (finvask). (Carlsen, 2014)

Hvad er sæbelus? Hvordan undgås de?

Sæbelus er de fnug af kalksæbe, der undertiden ved kogning af vasketøj flyder ovenpå og sætter sig på tøjet som hvide pletter efter vaskemidlet. Dette kommer, hvis man bruger et vaskemiddel med zeolit, da dette ikke kan opløses i vand, og især hvis man har doseret forkert i forhold til vandets hårdhedsgrad. Så hvis man gerne vil undgå sæbelus, skal man dosere sæben efter hårdhedsgraden i vandet eller skifte til et vaskemiddel uden zeolit.

(www.skiftselv.dk)

4.5 Vaskemaskinen

Hvad kan vi forlange af en vaskemaskine?
I dag er de fleste vaskemaskiner energimærkede. Det vil sige, at de bruger mindre energi og er til knap så stor skade for miljøet. Dertil kan vi af de nyere maskiner forlange, at vi kan få en med stor kapacitet (plads til mange kg tøj), en hvor støjniveauet er minimalt og vaskeevnen er i top (mærkes A, B, C osv., hvor A har den bedste vaskeevne). Slutteligt kan man af nyere vaskemaskiner forlange, at de selvfølgelig kan centrifugere, men også at de har mange forskellige vaskeprogrammer - fx et hurtigprogram på 15 min., som både skåner tøjet, maskinen og miljøet. (https://www.bolius.dk/koeb-af-vaskemaskine-18640/)

Vurdering af brugsanvisning til vaskemaskine. Hvilke udfordringer giver dette i forbindelse med faglig læsning i undervisningen?
Det kræver en stor forhåndsviden at læse brugsanvisninger. Du skal kende de forskellige symboler og fagudtryk, der bruges i brugsanvisningen, hvilket nemt kan komme til at volde problemer for eleverne, da de ikke har en tilstrækkelig viden omkring netop dette.
Derfor er det mere væsentligt, hvis læreren på et madkundskabshold sætter sig ind i brugen af vaskemaskinen, hvorefter han/hun lærer eleverne, hvordan maskinen fungerer - både i forhold til dosering af vaskemidler, valg af vaskeprogram, men også i forhold til, hvordan man deler vasketøjet op (farveopdeling, opdeling efter vaskegrader). På denne måde undgår man, at eleverne skal sætte sig ind i brugsanvisningen selv.

5. Resultater af agarforsøg

At arbejde med hygiejne og bakterier i madkundskab kan være en noget uhåndgribelig opgave for eleverne, da bakterier oftest ikke er til at se med det blotte øje, og behovet for rengøring heller ikke altid er til at se. For at gøre dette arbejde mere relevant for eleverne, kan man med fordel gå på bakteriejagt i køkkenet og udføre et agarforsøg (fremgangsmåde ses i bilag 1). Dette var også, hvad vi forsøgte os med under fremlæggelsen af vores hygiejneprojekt, så vores medstuderende på den måde kunne få et blik for madkundskabskøkkenets hygiejnestandard samt didaktiske overvejelser i forbindelse med et sådant agarforsøg. Inden forsøget påbegyndes er det naturligvis også relevant af samtale om og visualisere køkkenets aktuelle hygiejne, hvilket ses på billedet nedenfor:

På holdet blev der efterfølgende taget en masse prøver, der blev forseglet i en række petriskåle og stillet mørkt og tildækket i en lukket kasse til ugen efter. Da vi efter en uge åbnede kassen, steg der en meget dårlig lugt op fra den, og vi kunne alle hurtigt se, at der faktisk var vækst af bakterier i alle prøverne, hvilket ses i nedenstående eksempler:

Det kommer næppe som en overraskelse for nogen, at væksten af bakterier var stor på bl.a. en brugt karklud, beskidte hænder samt i håndvasken. Men at mange bakterier også var at finde på f.eks. mobiltelefoner, håndtag, gelændere og rent service kunne man dog godt forbløffes en smule over. Disse sidstnævnte steder er nemlig ofte områder, der overses eller ikke tillægges særlig stor vigtighed, når vi taler om rengøring og hygiejne i et køkken.

Det var altså spændende at se, hvor mange kolonier der var kommet i de forskellige agarforsøg, men da vi desværre ikke kan se om det er gode eller dårlige bakterier i forsøgene, kan det være svært at komme frem til helt konkrete resultater. På den baggrund kan man dermed til dels konkludere, at der er bakterier over det hele, og at der var forskellige former for kolonier i de forskellige agarforsøg.
Nogle af de fejlkilder, der er ved agarforsøg, er, at selvom vi havde kogende vand til at dyppe kniven i, kan der sagtens være krydskontamination, da agarpølsen lå på spækbrættet, og hvis kniven ikke er blevet helt steril. Vatpindene som vi brugte kan desuden også have været i kontakt med et andet element, inden det den skulle teste. Derudover kan der også komme bakterier ind, hvis petriskålene ikke er forseglet og ligger i helt lufttætte poser.

Da vi ud fra disse forsøg ikke kan se, om det er gode eller dårlige bakterier, er det vigtigt, når man laver dette med sine elever, at man får forklaret grundigt, at der både er de gode og dårlige bakterier. Desuden skal de vide, at bakterier faktisk kan gavne os, og at vi helt naturligt har bakterier i os og konstant bliver udsat for en række nyttige bakterier. Målet med agarforsøget er altså at sætte fokus på, hvor vigtig god hygiejne er i et køkken, og at man skal være opmærksom på, hvor de dårlige bakterier er.

Som agarforsøgene viser, vil der altid være bakterier i et køkken, gode som dårlige. Dog kan man tage nogle forbehold og så vidt muligt forsøge at undgå de dårlige bakterier.

Nogle af de værste bakteriesyndere i et køkken er f.eks. karklude og håndvasken. Derfor er det særdeles vigtigt, at man sørger for at vaske/tørre disse af ofte.

I forlængelse af agarforsøgene har vi forsøgt at danne nogle forslag til, hvordan man kan forbedre hygiejnen i sit køkken:

●      Udskift/vask karklude og viskestykker hver dag.

●      Tør skraldespandslågen samt bunden af skraldespandsskabet af hver dag.

●      Tør diverse håndtag til skabe, opvaskemaskine osv. af så ofte som muligt.

●      Skyl håndvasken hver dag og tør den altid af med køkkenrulle efter brug. 

●      Tør køkkenbordet af med en fugtig, ren klud flere gange om dagen.

●      Hold mobilen ude af køkkenet og rengør altid hænderne efterfølgende, hvis du bruger den under madlavning.

●      Tag altid smykker af, når du laver mad.

Ovenstående forholdsregler er blot nogle enkelte forslag til, hvordan man kan opnå en bedre køkkenhygiejne og undgå de dårlige bakterier. Disse tiltag hænger sammen med de genstande/områder, vi undersøgte, da vi lavede agarforsøg, hvilke vi har forsøgt at skabe en sammenhæng imellem. Der er selvfølgelig mange andre rengøringstiltag, man skal gøre sig, når man står i et køkken, som f.eks. at holde kød og grønt adskilt, samt bruge forskellige skærebrætter til diverse madvarer osv. – disse er dog ikke nævnt her.

6. Konklusion

At arbejde med hygiejne, rengøring og vask er en vigtig del af madkundskab, da det reelt er en forudsætning for at kunne lave sund mad uden sygdomsfremkaldende bakterier og mikroorganismer. Dog bliver denne del af madkundskabsundervisningen ofte overset og dens relevans kan i mange tilfælde synes svær at se for både lærere og elever. På den baggrund er vi i arbejdet med dette projekt kommet frem til, at en af lærerens store opgaver er at gøre noget så uhåndgribeligt som bakterier og hygiejne håndgribeligt for eleverne, hvilket bl.a. kan gøres med inddragelse af praktiske øvelser som bakteriejagt og agarforsøg. Dertil er det af største relevans at eleverne får en generel viden omkring god køkkenhygiejne, herunder køkkenregler, rengøringsmetoder og vaskeanvisninger. Denne viden må nødvendigvis også kobles på en række praktiske øvelser og afprøvninger, så eleverne virkelig kan se teoriens relevans. Med udførelsen af agarforøget og den efterfølgende bearbejdning, bliver rengøringsbehovet og bakterievækst lige pludselig mere vedkommende og synligt for eleverne, og den opnår en viden og kompetence for handling, de både kan bruge i og uden for undervisningen.

7. Litteraturliste

Bøger og artikler:

-       Carlsen, Helle Brønnum og Annelise Terndrup Pedersen (2014): Madkundskab, Akademisk Forlag

-       Elevhæftet Tøjvask og miljøet, Energistyrelsen mf.

-       Hjelmkilde, Bente (2002): Rent A-Å, Forlaget Thorsgaard

-       Kirkegaard, Elin og Preben Vestergaard Hansen (2014): Levnedsmiddelhygiejne kap. 13, Munksgaard

-       Pedersen, Kirsten Marie (2009): Emnet hygiejne i hjemkundskab – hvilke overvejelser? i Hjemkundskabslærerforeningens Blad, Februar 2009

Hjemmesider:

-       https://www.bolius.dk/koeb-af-vaskemaskine-18640/ (besøgt d. 26/08-15)

-       http://www.bruun-bruun.dk/vaskeanvisning.aspx (besøgt d. 26/08-15)

-       http://www.poshpeople.dk/vaskesymboler/ (besøgt d. 26/08-15)

-       http://www.skiftselv.dk/advice.aspx (besøgt d. 26/08-15)

-       2c_sæbe/vaskemidler (besøgt d. 26/08-15)

-       https://da.wikipedia.org/wiki/Sæbe  (besøgt d. 26/08-15)

8. Bilag

Agarforsøg
Bakteriejagt i køkkenet

I skal nu gå på jagt efter bakterier i køkkenet og undersøge forskellige steder og elementer.

Til det skal I bruge:

●      Petriskåle

●      Agarpølse

●      Skarp kniv

●      Vatpinde

●      Tape

●      Saks

●      Etiketter

●      Sprittusch

Fremgangsmåde:

1.     Skær et stykke agarpølse ud og læg det i pertriskålen.

2.     Tryk vatpinden på det du gerne vil teste.

3.     Tryk vatpinden forsigtigt ned i petriskålen med agarpølsen.

4.     Luk petriskålen og forsegl den med tape.

5.     Sæt en etiket på petriskålen og skriv herpå hvad du har undersøgt + dato.

6.     Stabl petriskålene og læg dem i en plastikpose. Anbringes mørkt ved stuetemperatur (20-22 grader).

Undersøg	Er der bakterier? (Skriv ja eller nej)	Beskriv, hvordan kolonierne ser ud
		Hvor mange kolonier er der?	Hvilken farve har kolonierne?	Hvor store er kolonierne? (mm)
Hænder før vask
Hænder efter vask
Spækbræt
Køkkenvask
Lågen til skraldespanden
Opvaskebørste
En fugtig, ren karklud
En fugtig, våd karklud
Køkkenbord
Dørhåndtag
Vælg selv
Vælg selv
Vælg selv
Vælg selv
Vælg selv

Rengøringsskema

I nedenstående skema skal du udfylde kolonnen med rengøringsmidler og kolonnen med rengøringsmetoder, så du på den måde får et overblik over, hvilke rengøringsmidler og -metoder der er bedst at anvende på de forskellige elementer/områder i et køkken.

Element/område	Rengøringsmiddel	Rengøringsmetode
Køkkenbord
Køkkenvask
Skab under køkkenvask
Kogeplader
Spækbræt
Gryder/potter/pand-er
Gulv

Handlekompetencer - Hvad skal der til for, at en undervisning bliver handlingsorienteret?

Handlekompetencer

I skolen er det vigtigt at eleverne besidder evner til at kunne handle, orienterer sig og kunne træffe beslutninger, der er vigtige for dem selv. Derfor er det særlig vigtigt at eleverne besidder handlekompetencer indenfor det sundhedsmæssige i madkundskab. 

Iflg Bjarne Bruun Jensen drejer handlekompetence sig om 5 punkter. Disse 5 er: 

- Indsigt: en bred, positiv og handlingsrettet forståelse af sundhed, herunder indsigt i effekter, årsager og forandringsstrategier inden for det sundhedsmæssige område.
- Engagement: lyst til at involvere sig i forandringsprocesser i et dynamisk samfund.
- Visioner: evne til at kunne gå "bag om" og tænke kreativt og visionært.
- Handleerfaringer: konkrete erfaringer med at indgå individuelt og kollektivt i forandringsprocesser og overveje, hvorledes barrierer overvindes.
- Kritisk sans: evnen til ikke at tage alle budskaber for pålydende og i stedet drage egne konklusioner og tage beslutninger. 
(Jensen 000 & Jensen 00 ) 

For at kunne gøre en undervisning, handlingsorienteret må man derfor bruge de ovenstående 5 punkter og dermed sigte i mod, at få eleverne til at være en aktiv del af undervisningen, hvor det i et madkundskabsfagligt perspektiv kan rette sig mod at forandre tilstande i en sundheds- eller madmæssig sammenhæng.
I lærerens tilfælde handler det om at man skaber nogle rammer der ligger op til at eleverne kan udfolde sig, og derved også skaber en god dialog her imellem. Det er heraf vigtigt at man som lærer ikke overtager styringen, men derimod virker som en vejleder for eleverne. Udføres dette vil man give eleverne plads til at udvikle deres handlekompetencer. 


Litteratur: Jensen, Bjarne Bruun (2007): "Handlekompetence er noget, man handler sig til"

Sundhedsbegreber i madkundskab

De 4 sundhedsbegreber og definitionerne heraf: 

1. "Man skal spise sundt ellers bliver man syg"
- Sundhedsbegrebet er negativt, da sundhed defineres som fravær af sygdom.
- Sundhed ses som sygdommens modpol
- Sundhedsbegrebet er snævert, fordi der fokuseres på livsstilen.
- Budskabet "Hvis bare man lever sundt og hygiejnisk, spiser efter kostrådene, motionerer og lader være med at ryge og lader være med at drikke, så bliver man sund"

Denne sundhedsopfattelse er udbredt blandt os almindelige mennesker, i medicin verdenen, i pædagogiske sammenhænge og i sundhedskampagner.

Madkundskab: 
I madkundskabsverdenen vil der i dette sundhedsbegreb være fokus på madens fysiologiske egenskaber. (smagens fysiologi, fødevarens indhold af næringsstoffer, kostens ernæringsmæssige sammensætning) Her vil man være optaget af kostens betydning for et godt helbred og derfor også kigge på risikoen af sygdomme som fx overvægt, diabetes 2, hjerte-kar sygedomme og kræft.
Man vil beskæftige sig med hygiejne regler der kan forebygge fremkaldelsen af sygdoms fremmende mikroorganismer, og derved også beskæftige sig med de nyttige mikroorganismer og deres positive betydning for mennesker helbred.

2. "Sund mad skal smage godt. Ellers går det ud over livskvaliteten. Og det er ikke sundt" 
- Dette sundhedsbegreb ses som et udtryk for den enkeltes valg af livsstil (ligesom sundhedsbegreb 1)
- Sundhed har her 2 dimensioner: 1. En objektiv dimension, som handler om det sygdomsfrie liv.
2. Dem subjektive dimension, som handler om livskvaliteten, altså det æstetiske, det følelsesmæssige, de kulturelle forhold, og om oplevelsen af sammenhængen i tilværelsen.
- Sudhed og livskvalitet påvirker hinanden. (har man et godt liv, har man overskud til at være sund)
- Balance mellem det fysiske og det psykiske for optimal sundhed

Madkundskab:
Her vil man arbejde med kostens betydning for helbredet og med madens og madlavningens identitetsskabende og æstetiske sider. Her vil man også beskæftige sig med måltidets betydning i vores sociale liv og kultur, og med madens rolle i den enkeltes opfattelse af det gode liv. Igen arbejdes der med hygiejne, både de nyttige og de unyttige mikroorganismer.

3. " Man har selvfølgelig selv et ansvar for at spise sundt, men indretningen af samfundet har sin del af skylden for, at vi spiser usundt. Vi lokkes af reklamer, markedsføring og butikkernes udvalg af usunde fødevarer til at spise usundt, og vi har hverken tid eller råd til at spise sundt i hverdagen.  Samfundet burde indrettes, så det blev lettere at spise sundt og miljørigtigt"
- Sundhed ses her som fravær af sygdom
- Sundhedsbegrebet er bredt, da der her også ses på forhold i samfund, kultur og natur, som er med til at forme vores liv og sundhed. Fx er vores fysiske aktiviteter påvirket af rammer i skolen, på arbejdspladsen, og af lokalsamfundets tilbud og muligheder. "Levevilkårerne påvirker altså vores sundhed indirekte ved at influere på vores mulighed for at vælge livsstil"

Madkundskab:
Her vil man inden for dette sundhedsbegrebet arbejde med kostens, måltiders, hygiejnens og forbrugets betydning for helbredet, samt med den eventuelle sundhedsskadelige virkning af fødevarers indhold af tilsætningsstoffer og kemisk forurening.
Man vil også arbejde med hvilke faktorer der styrer vores forbrug og kostvaner, både samfundsmæssigt og markedsføringsmæssigt.

4. "Mad skal være sund, og den skal give nydelse, glæde og livskvalitet. Det har man selv et ansvar for, men det har samfundsindretningen også. Den burde hjælpe os alle til at leve sundere, mere miljørigtigt og med bedre livskvalitet"
- Her sammenfattes de forrige 3 tilgange til sundhedsbegreberne; mad, måltider, hygiejne og forbrug. Disse har på den ene side konsekvenser for sygdomsrisici og helbred, og samtidig er de en vigtig og værdigfuld æstetik og social del af vores kultur.
- Her ligges der vægt på livskvalitet, velvære, æstetik, følelser og mening med livet.
- Dette sundhedsbegreb er det mest omfattende, da det handler om sammenhængen mellem livsstil, levevilkår og sociale forhold og om det sygdomsfrie liv set i sammenhæng med menneskers forskellige opfattelser af, hvad livskvalitet er for dem.

Hvad omhandler sundhed i madkundskab så for mig? 
- Det er vigtigt at man ikke betegner sundhed som det kun at spise sundt, men at det også handler om at træffe nogle sunde valg.
- Det handler også om at man har en sund tilgang til mad, hvor der også er plads til usunde valg i små mængder.
- For mig er det vigtigt at se på sundhed som noget der kan være med til at forebygge sygdomme, men ikke som et decideret facit.
- og til slut handler sundhed om at man skal finde den stil der kan tilpasse sig til ens livsstil, som man kan leve med resten af livet.

Litteratur: Carlsen, Helle Brønnum og Annelise Terndrup Pedersen (2014): Madkundskab, Akademisk forlag, s 34-38. 

Skøn efterårssyltetøj

Efterårssyltetøj

  Når vi nu skal sidde og kigge ud af vinduerne, på det triste grå efterårsvejr, ville det være skønt med noget lækkert til ganen! Derfor får du her en nem og overskuelig opskrift på en omgang lækkert syltetøj! :) 

Det skal du bruge: 

- 250 g frosne blandede skovbær

- 3 dl syltesukker

- 1 vaniljestang

- Citroen saft efte eget ønske

- En smule vand 

Sådan gør du:

- Vask hænderne grundigt

- Find alle de redskaber og ingredienser, der skal bruges

- Vej bærerne af

-  Put bærerne i gryden og sæt den på kogepladen og tænd på middelvarme

-  Bring bærerne forsigtigt i kog under omrøring – pas på de ikke brænder på!  (I kan evt. komme en lille smule vand i gryden)

- Nær bærerne er kogt ud, tilsættes syltesukkeret og vaniljen og der røres godt

- Blandingen skal koges sammen i ca. 5 min.

- Blandingen skummes af – alt det skum ,der er blevet dannet øverst, fjernes

- Blandingen smages til med citron og kan evt. sigtes eller blendes, alt efter hvilken konsistens I ønsker

- Glasset skoldes i kogende vand og skylles derefter i atamon

- Hæld derefter syltetøjet på glas

 

Du kan evt prøve at lave en omgang Rabarber/mango syltetøj, denne giver et frisk pust til de almindelige 

og nogengange kedelige syltetøj. 

Ønsker du dette udskiftes de frosne skovbær med frosne

 rabarber (125 g)og frosne mango stykker (125 g) 

Det færdige resultat: 

Velbekomme!